‘Abd Allah 1. var søn og arvtager af Ibrahim 1. ibn al-Aghlab, den første ”arve-guvernør” over Ifriqiya, som af den abbasidiske kalif Harun al-Rashid i 184 H (800 AD) havde fået bevilget retten til at lede provinsen selvstændigt og til at testamentere sine områder til sin bror eller søn.

Ibrahim genoprettede lov og orden i Ifriqiya, undertrykte berberne og etablerede et effektivt forvaltningssystem. Efter at hans egne tropper måtte kues som en konsekvens af deres dårlige behandling af Kairouans befolkning, flyttede han dog sin residens i sikkerhed til al-‘Abbasiya tæt ved. I 196 (811) sendte Ibrahim sin søn ‘Abd Allah for at slå en opstand i Tripoli ned, og det var her, mens han var belejret, at ‘Abd Allah hørte om sin fars død. Han slap ud af denne vanskelige situation ved at afstå hele området til rustamiderne, et dynasti af persisk oprindelse, som på dette tidspunkt havde base i Tahart i Algeriet.

Under sin korte regeringsperiode gjorde ‘Abd Allah, som var en smuk, men lunefuld mand, sig upopulær ved at lægge en skat på afgrøder som en fast sum, i stedet for i overensstemmelse med islamisk tradition at opkræve tiende i naturalier. Derfor blev hans tidlige død efter fire års regering ikke særlig begrædt.

‘Abd Allah fastlagde de aghlabidiske mønters udseende, som forblev uforandret indtil dynastiets sidste år. Dinarerne beholdt den lille størrelse og de indskrifter, som den sædvanlige abbasidiske dinar har. De har ikke møntsted angivet, men blev sandsynligvis præget i al-Qayrawan (Kairouan) eller al-‘Abbasiyya. De bærer alle det aghlabidiske dynastis motto ghalab (sejr) i den første linje i bagsidens midterfelt og periodens guvernør – her ‘Abd Allah – i den femte. Dette møntdesign blev indført i 197 H, samtidig med at navne blev tilføjet på abbasidiske dinarer præget i Egypten og Irak.