De aghlabidiske guvernører i Ifriqiya, 184-296 H/800-909 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt
la ilah illa / allah wahdahu / la sharik lahu / balagh
“der er ingen gud uden Gud, Han alene, Han har ingen ligemænd, Balagh”.
Omskrift
muhammad rasul allah arsalahu bi’l-huda wa din al-haqq li-yuzhirahu ‘ala al-din kullihi
”Gud er den, der sendte sin udsending Muhammad med retledningen og den sande religion for at lade den sejre over al anden religion”.
(sura 9, Omvendelse (al-Tawba), del af vers 33)
Bagside
Midterfelt
ghalab / muhammad / rasul / allah / ibrahim
“sejr, Muhammad er Guds sendebud, Ibrahim”.
Omskrift
bism allah duriba hadha’l- dinar sana sitt wa sittin wa mi’atayn
“i Guds navn denne dinar blev præget i året seks og tres og to hundrede”.
Historisk note
Historisk note
Da Abu’l-Gharaniq Muhammad 2. døde – den aghlabidiske guvernør, hvis største glæde i livet havde været at gå på jagt – overtog hans bror Abu Ishaq Ibrahim 2. magten og blev hilst velkommen af befolkningen.
Skønt han var en mærkelig mand, som kombinerede en retfærdig herskers egenskaber med en grusom tyrans, og som ustraffet kunne dræbe medlemmer af sin familie, så var hans 28-årige regeringsperiode en periode med velstand i Ifriqiya.
Arkitekturen var et af hans forgængeres bemærkelsesværdige resultater. Den blomstrede videre under Ibrahim 2. og omfattede en ombygning af de storslåede moskeer i Kairouan og Tunis. På trods af den tid Abu’l-Gharaniq Muhammad 2. havde tilbragt på jagt, havde han dog erobret Malta i sin regeringstid, og Ibrahim 2. indtog i 264 H (877-878 AD) byen Siracusa på Sicilien.
Ibrahim 2.s søn, Abu’l-‘Abbas ‘Abd Allah 2., blev udnævnt til guvernør over Sicilien og erobrede derpå Palermo og Reggio i Calabrien. Ibrahims regeringsperiode ophørte, da han i 289 (902) på den abbasidiske kalif al-Mu’tadids ordre abdicerede, og han brugte resten af sit liv til anger.
De aghlabidiske gulddinarer lignede i stil og indskrifter den første periodes abbasidiske dinarer. Ud over disse blev kvart-dinaren – eller på arabisk rub‘ – i udstrakt grad brugt, fordi der på den tid ikke var sølvmønter i Nordafrika, og den blev modellen for det normanniske Siciliens tari.
Denne mønt er usædvanligt godt præget og er i næsten perfekt stand. På trods af dens lille størrelse står der på forsidens midterfelt den første del af kalima’en og Balagh, sandsynligvis møntmesterens navn, og i omskriften er sura 9, vers 33 tydeligt skrevet.
Som det er normalt for aghlabidiske guldmønter, bærer bagsidens midterfelt kalima’ens anden del, med det aghlabidiske ”motto” ghalab (sejr) ovenover. Nedenunder står Ibrahims navn, og mønttype samt datering står i omskriften.
Det er interessant at notere sig, at ordet dinar endte med at blive brugt om guldmønter i almindelighed, i stedet for at man fulgte umayyadernes sædvane – de kaldte deres mønter med lavere værdi rub‘ (kvart), thulth (tredjedel) og nisf (halv).
