Ziriderne (eller Banu Ziri) i Tunesien, 362-543 H/972-1148 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt
la ilah illa allah / wahdahu la sharik lahu / muhammad rasul allah
“der er ingen gud uden Gud, Han alene, Han har ingen ligemænd, De Troendes Hersker, Muhammad er Guds sendebud”.
Omskrift
ya ayyuha al-nabi inna arsalnaka shahidan wa mubashshiran wa nadhiran wa da‘iyan ila allah
”Profet! Vi har sendt dig ud som vidne, som forkynder af det gode budskab og som advarer, for at kalde til Gud”.
(sura 33, Forbundsfællerne (al-Ahzab) vers 45 og del af 46)
Bagside
Midterfelt
wa man yabtaghi ghayr / al-islam dinan / fa-lan yuqbala minhu
“Hvis nogen ønsker sig en anden religion end overgivelsen til islam, så bliver den ikke godtaget fra ham”.
(sura 3, Amrams slægt” (Al ’Imran) del af vers 85)
Omskrift
bism allah duriba hadha’l-dinar bi-madinat ‘izz al-islam wa ’l-qayrawan sana arba’a wa arba‘in wa arba’mi’a
“i Guds navn denne dinar blev præget i Madinat ‘Izz al-Islam og al-Qayrawan i året fire og fyrre og fire hundrede”.
Historisk note
Historisk note
Ziriderne var det tidligste sanhaja-berberdynasti i Nordafrika, som slog sig ned i Kairouan i 361 H (972 AD), efter at den fjerde fatimide-kalif, al-Mu’izz, var draget til Egypten. Den storslåede by Kairouan blev grundlagt af ‘Uqba ibn Nafi i 50 (670), og ifølge grundlæggerens løfter skulle den være til islams pryd til evig tid – heraf navnet på møntstedet på denne mønt.
Byen nåede et højdepunkt af velstand under aghlabide-guvernørerne over Ifriqiya, hvis styre sluttede brat i 296 (909). De shiitiske fatimiders ankomst på samme tid indledte en periode med uro mellem den strengt sunnimuslimske befolkning i Kairouan og deres nye overherrer.
Den første fatimide-kalif al-Mahdi flyttede sit regeringssæde og møntsted til al-Mahdiyya, og et andet møntsted blev åbnet i al-Mansuriyya i 330’erne, men Kairouan forblev fatimidernes hovedstad indtil ziridernes oprør og sunnismens tilbagevenden, som kan ses af denne mønt.
Forsiden bærer den sunnitiske kalima, og begge sider bærer kraftige advarsler fra Koranens sura 33 (al-Ahzab) , vers 45-46: ”Profet! Vi har sendt dig ud som vidne, som forkynder af det gode budskab og som advarer, for at kalde til Gud” og sura 3, (Al ’Imran) vers 85: “Hvis nogen ønsker sig en anden religion end overgivelsen til islam, så bliver den ikke godtaget fra ham”.
Al-Mu‘izz’s rige var det største, som berberne nogensinde havde kontrolleret i Ifriqiya, og dets velstand gav ham selvtilliden til at overføre sit tilknytningsforhold fra den shiitiske fatimide-kalif al-Mustansir til de sunnitiske abbasider.
Dette forræderi fik den rasende al-Mustansir til at slippe banu hilal-stammerne fra Øvre Egypten løs for at straffe ziriderne.
I 449 (1057) slog de al-Mu’izz’s styrker på flugt, og han søgte tilflugt hos sin søn Tamim i Mahdiyya. Banu hilalerne løb det ziridiske kongedømme over ende, plyndrede det, besatte store områder inde i landet og ødelagde alt, hvad der var tilbage af Kairouans pragt.
Med den store historiker Ibh Khalduns ord kunne de sammenlignes med en sværm af græshopper. Virkningen af denne katastrofe føltes i mange århundreder herefter.
