Vilhelm Hammershøi

1864-1916
Vilhelm Hammershøi var uddannet på Kunstakademiet og Kunstnernes frie Studieskoler i København, hvor han var bosat hele livet, bl.a. i Strandgade på Christianshavn.
Som maler blev han længe anset for at være kontroversiel på grund af sit særprægede univers, hvor ret enkle, men stramme kompositioner malet i en afdæmpet kolorit, rig på gråtoner, var et kendemærke. Derudover kredsede Hammershøi om ganske få motiver, og livet igennem malede han hovedsageligt stemningsfulde interiører fra sine private hjem, sjællandske landskaber, mennesketomme arkitekturbilleder samt portrætter af sig selv og sine nærmeste.
I dag betragtes Hammershøi som en af de betydeligste danske malere, og til stadighed formår hans kunst at fremmane stemninger, vække vores nysgerrighed og stimulere vores sanser.
- Kunstværk

Strikkende kvinde. Kunstnerens moder, 1889
Olie på lærred

Aften i dagligstuen. To kvinder ved et rundt bord, 1891
Bly og kridt på papir

Dobbeltportræt af kunstneren og hans hustru, 1892
Olie på lærred

Kongevejen ved Gentofte. Studie, 1892
Olie på lærred

Portræt af en ung pige. Kunstnerens søster, Anna Hammershøi, 1896
Kul og kridt på papir

Portræt af Thora Bendix, 1896
Olie på lærred

Fra en bondegård, Refsnæs, 1900
Olie på lærred

Stueinteriør med udsigt til svalegang, 1903
Olie på lærred

Ung bøgeskov, Frederiksværk, 1904
Olie på lærred

Tre skibe, Christianshavns Kanal, 1905
Olie på lærred

Åbne døre, 1905
Olie på lærred

Rønne-alleen ved Snekkersten, 1906
Olie på lærred



