Vilhelm Hammershøi (1864-1916)
Fra en bondegård, Refsnæs, 1900
Olie på lærred
53 x 62 cm
Inventarnummer B 306
Fra en bondegård, Refsnæs er malet under Ida og Vilhelm Hammershøis sommerophold på Refsnæs i Vestsjælland i 1900. Hammershøi har skildret stedet, hvor parret boede; den hvidkalkede bondegård Kildevang ved Kongstrup nordvest for Kalundborg.
I billedet har Hammershøi arbejdet med lys og farver såvel som linjer og flader, der vækker mindelser om den måde, han tilgik sine interiørmalerier: Han har iscenesat sit motiv og det i så høj en grad, at den danske bondegård – der ofte associeres med masser af liv, skabt af bønder, tyende og dyr – er blevet et foruroligende tomt, uvirkeligt og næsten livløst sted. Bondegården er også skildret i en uhyre renset form: Kompositionelt set står de stråtækte tages mørke, aflange felter i kontrast til de hvidkalkede mure, den lyse himmel og åbne gårdsplads, og de understreger billedets tværformat. Bondegården er sirligt malet, særligt de sprossede vinduer og åbne såvel som lukkede døre. Det er iøjnefaldende, at Hammershøi har undladt at male brostenene på gårdspladsen. Sandsynligvis ville de forstyrre den klare form.
En næsten usynlig, hvid røgstribe stiger lodret op fra skorstenen, hvorefter den bliver opløst på den omtrent farveløse himmel, hvor Hammershøis mange små, lysmættede penselstrøg skaber et stærkt nærvær. Røgen forsikrer os om, at der er ikke en vind, der rører sig. Samtidig understreger røgen, at der trods alt må være liv på bondegården, selvom der ingen mennesker er at se.
Som andre af Hammershøis motiver er dette tømt for liv og fortælling for at give plads til registreringer af forskellige lysfænomener: Lyset på himlen, dets spil på og mellem de hvidkalkede gårdlænger foruden spejlingerne og genskæret i vinduerne. Lysfænomenerne fremkalder en metafysisk stemning, og lader værket stå gådefuldt tilbage.
Udlånt til udstillingen
Hammershøi. The Eye that Listens
Museo Nacional Thyssen-Bornemisza, Madrid, Spanien
17. februar – 31. maj, 2026
Kunsthaus Zürich, Zürich, Schweiz
3. juli – 25. oktober, 2026
I billedet har Hammershøi arbejdet med lys og farver såvel som linjer og flader, der vækker mindelser om den måde, han tilgik sine interiørmalerier: Han har iscenesat sit motiv og det i så høj en grad, at den danske bondegård – der ofte associeres med masser af liv, skabt af bønder, tyende og dyr – er blevet et foruroligende tomt, uvirkeligt og næsten livløst sted. Bondegården er også skildret i en uhyre renset form: Kompositionelt set står de stråtækte tages mørke, aflange felter i kontrast til de hvidkalkede mure, den lyse himmel og åbne gårdsplads, og de understreger billedets tværformat. Bondegården er sirligt malet, særligt de sprossede vinduer og åbne såvel som lukkede døre. Det er iøjnefaldende, at Hammershøi har undladt at male brostenene på gårdspladsen. Sandsynligvis ville de forstyrre den klare form.
En næsten usynlig, hvid røgstribe stiger lodret op fra skorstenen, hvorefter den bliver opløst på den omtrent farveløse himmel, hvor Hammershøis mange små, lysmættede penselstrøg skaber et stærkt nærvær. Røgen forsikrer os om, at der er ikke en vind, der rører sig. Samtidig understreger røgen, at der trods alt må være liv på bondegården, selvom der ingen mennesker er at se.
Som andre af Hammershøis motiver er dette tømt for liv og fortælling for at give plads til registreringer af forskellige lysfænomener: Lyset på himlen, dets spil på og mellem de hvidkalkede gårdlænger foruden spejlingerne og genskæret i vinduerne. Lysfænomenerne fremkalder en metafysisk stemning, og lader værket stå gådefuldt tilbage.
Udlånt til udstillingen
Hammershøi. The Eye that Listens
Museo Nacional Thyssen-Bornemisza, Madrid, Spanien
17. februar – 31. maj, 2026
Kunsthaus Zürich, Zürich, Schweiz
3. juli – 25. oktober, 2026
Publiceret i
Publiceret i
Sophus Michaëlis og Alfred Bramsen: Vilhelm Hammershøi. Kunstneren og hans Værk, København 1918, s. 97, kat. 203;
Alfred Bramsen: Udvalg af Vilh. Hammershøis arbejder, København 1930, s. 8, kat. 11;
C.L. David: C.L. Davids Samling, København 1960, s. 28;
Hanne Finsen og Inge Vibeke Raaschou-Nielsen (red.): Vilhelm Hammershøi. En retrospektiv udstilling, Ordrupgaard, Charlottenlund 1981, s. 120, kat. 69;
Leena Ahtola-Moorhouse, Carl Thomas Edam og Birgitta Schreiber (red.): Dreams of a Summer Night. Scandinavian Painting at the Turn of the Century, Hayward Gallery, London 1986, s. 127, kat. 31;
Rolf Andree og Maria Kreutzer (red.): Im Lichte des Nordens. Skandinavische Malerei um die Jahrhundertwende, Kunstmuseum Düsseldorf, Düsseldorf 1986, s. 126, kat. 31;
Hanne Honnens de Lichtenberg: Symbolismen i dansk kunst, Nivaagaards Malerisamling, Nivå 1993, s. 54-55, kat. 41;
Poul Vad: ”Vilhelm Hammershøi,” i Kjeld von Folsach og Nana Lund (red.): Dansk kunst i Davids Samling. Fra Philipsen til Saxbo, København 1995, s. 96-97, kat. 33;
Anne-Birgitte Fonsmark et al.: Vilhelm Hammershøi, 1864-1916. Danish Painter of Solitude and Light, Ordrupgaard, Musée d’Orsay, Solomon R. Guggenheim Museum, New York 1998, s. 76, kat. 21;
Kirk Varnedoe: Northern Light. Realism and Symbolism in Scandinavian Painting, 1980-1910, Brooklyn Museum, New York 1982, s. 122-123, kat. 28;
Felix Krämer, Ulrich Luckhardt og Barbara Ludwig: Vilhelm Hammershøi, Hamburger Kunsthalle, Hamburg 2003, s. 22, 53, 151, kat. 24;
Poul Vad: Hammershøi. Værk og liv, 5. udg., København 2003, s. 292, 321;
Bente Scavenius: Grib tiden. Kunsten 1890-1910, Kunstforeningen Gl. Strand, København 2004, s. 17, 75, kat. 71;
Tone Sinding Steinsvik, Ida Lorentzen og Bente Scavenius: Den forunderlige stillheten. Ida Lorentzen (f.1951), Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Stiftelsen Modums Blaafarveværk, Modum 2005, s. 87, 102, kat. 45;
Henrik Wivel: Hammershøi i Davids Samling, København 2017, s. 68-69;
Annette Rosenvold Hvidt og Gertrud Oelsner: Vilhelm Hammershøi. På sporet af det åbne billede, København 2018, s. 164-165;
Astrid Becker: ”Ausstellungen dänischer Künstler von 1898 bis 1901 in den Studienorten Emil Noldes,” i Kathrin Baumstark (red.): Nolde und der Norden, Bucerius Kunst Forum, Hamburg 2021, fig. 42, s. 211;
Henrik Wivel: Vilhelm Hammershøi. maleri som poesi, København 2026, fig. 94, s. 217-222;
Alfred Bramsen: Udvalg af Vilh. Hammershøis arbejder, København 1930, s. 8, kat. 11;
C.L. David: C.L. Davids Samling, København 1960, s. 28;
Hanne Finsen og Inge Vibeke Raaschou-Nielsen (red.): Vilhelm Hammershøi. En retrospektiv udstilling, Ordrupgaard, Charlottenlund 1981, s. 120, kat. 69;
Leena Ahtola-Moorhouse, Carl Thomas Edam og Birgitta Schreiber (red.): Dreams of a Summer Night. Scandinavian Painting at the Turn of the Century, Hayward Gallery, London 1986, s. 127, kat. 31;
Rolf Andree og Maria Kreutzer (red.): Im Lichte des Nordens. Skandinavische Malerei um die Jahrhundertwende, Kunstmuseum Düsseldorf, Düsseldorf 1986, s. 126, kat. 31;
Hanne Honnens de Lichtenberg: Symbolismen i dansk kunst, Nivaagaards Malerisamling, Nivå 1993, s. 54-55, kat. 41;
Poul Vad: ”Vilhelm Hammershøi,” i Kjeld von Folsach og Nana Lund (red.): Dansk kunst i Davids Samling. Fra Philipsen til Saxbo, København 1995, s. 96-97, kat. 33;
Anne-Birgitte Fonsmark et al.: Vilhelm Hammershøi, 1864-1916. Danish Painter of Solitude and Light, Ordrupgaard, Musée d’Orsay, Solomon R. Guggenheim Museum, New York 1998, s. 76, kat. 21;
Kirk Varnedoe: Northern Light. Realism and Symbolism in Scandinavian Painting, 1980-1910, Brooklyn Museum, New York 1982, s. 122-123, kat. 28;
Felix Krämer, Ulrich Luckhardt og Barbara Ludwig: Vilhelm Hammershøi, Hamburger Kunsthalle, Hamburg 2003, s. 22, 53, 151, kat. 24;
Poul Vad: Hammershøi. Værk og liv, 5. udg., København 2003, s. 292, 321;
Bente Scavenius: Grib tiden. Kunsten 1890-1910, Kunstforeningen Gl. Strand, København 2004, s. 17, 75, kat. 71;
Tone Sinding Steinsvik, Ida Lorentzen og Bente Scavenius: Den forunderlige stillheten. Ida Lorentzen (f.1951), Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Stiftelsen Modums Blaafarveværk, Modum 2005, s. 87, 102, kat. 45;
Henrik Wivel: Hammershøi i Davids Samling, København 2017, s. 68-69;
Annette Rosenvold Hvidt og Gertrud Oelsner: Vilhelm Hammershøi. På sporet af det åbne billede, København 2018, s. 164-165;
Astrid Becker: ”Ausstellungen dänischer Künstler von 1898 bis 1901 in den Studienorten Emil Noldes,” i Kathrin Baumstark (red.): Nolde und der Norden, Bucerius Kunst Forum, Hamburg 2021, fig. 42, s. 211;
Henrik Wivel: Vilhelm Hammershøi. maleri som poesi, København 2026, fig. 94, s. 217-222;
Vilhelm Hammershøi
Vilhelm Hammershøi (1864-1916)
Stueinteriør med udsigt til svalegang, 1903
Olie på lærred
Stueinteriør med udsigt til svalegang, 1903
Olie på lærred
Vilhelm Hammershøi (1864-1916)
Ung bøgeskov, Frederiksværk, 1904
Olie på lærred
Ung bøgeskov, Frederiksværk, 1904
Olie på lærred
Vilhelm Hammershøi (1864-1916)
Tre skibe, Christianshavns Kanal, 1905
Olie på lærred
Tre skibe, Christianshavns Kanal, 1905
Olie på lærred
Vilhelm Hammershøi (1864-1916)
Åbne døre, 1905
Olie på lærred
Åbne døre, 1905
Olie på lærred