Vilhelm Hammershøi (1864-1916)
Stueinteriør med udsigt til svalegang, 1903
Olie på lærred
72 x 58,5 cm
Inventarnummer B 307
I sit hjem i Strandgade 30, var Vilhelm Hammershøi optaget af de mange muligheder, der var for at arbejde med lyset, set i forhold til den ældre lejligheds rumlige betingelser. Lejlighedens ruminddeling var ualmindelig, idet den både havde senbarokke og nyklassicistiske træk foruden en række mindre stuer og sale samt en svalegang, der var en senere tilbygning langs facaden mellem de to sidehuse. Denne havde sprossede vinduespartier, som resten af huset.
Kompositionen i Stueinteriør med udsigt til svalegang er iøjefaldende, fordi Hammershøi har søgt at indfange forskydningen mellem svalegangens ydre vinduer mod gården og de indre vinduer mod stuen. Det er blevet til et kompliceret spil mellem vinduer, mellem lys og mørke, mellem det indre og det ydre, der tilsammen munder ud i en speciel, næsten klaustrofobisk stemning, hvor stuen synes løsrevet fra dens funktion som et sted, hvor mennesker færdes.
Hammershøis placering af møbler i sine interiører synes ikke altid logisk, som her, hvor den bastante lågkiste bryder med de hvide panelers strukturgivende geometri. Ikke desto mindre giver kisten en fornemmelse af rummet – eller rettere af lysindfaldet fra det tilstødende rum. Kistens lukkede form står desuden i kontrast til vinduerne, hvori lyset udefra åbenbarer sig. Men som i B 312 er vinduerne lukkede, og de giver ikke et udkig til en verden udenfor, hvorfor vi fornemmer, at det ydre synes betydningsløst. Hos Hammershøi eksisterer kun inde.
Udlånt til udstillingen
Hammershøi. The Eye that Listens
Museo Nacional Thyssen-Bornemisza, Madrid, Spanien
17. februar – 31. maj, 2026
Kunsthaus Zürich, Zürich, Schweiz
3. juli – 25. oktober, 2026
Kompositionen i Stueinteriør med udsigt til svalegang er iøjefaldende, fordi Hammershøi har søgt at indfange forskydningen mellem svalegangens ydre vinduer mod gården og de indre vinduer mod stuen. Det er blevet til et kompliceret spil mellem vinduer, mellem lys og mørke, mellem det indre og det ydre, der tilsammen munder ud i en speciel, næsten klaustrofobisk stemning, hvor stuen synes løsrevet fra dens funktion som et sted, hvor mennesker færdes.
Hammershøis placering af møbler i sine interiører synes ikke altid logisk, som her, hvor den bastante lågkiste bryder med de hvide panelers strukturgivende geometri. Ikke desto mindre giver kisten en fornemmelse af rummet – eller rettere af lysindfaldet fra det tilstødende rum. Kistens lukkede form står desuden i kontrast til vinduerne, hvori lyset udefra åbenbarer sig. Men som i B 312 er vinduerne lukkede, og de giver ikke et udkig til en verden udenfor, hvorfor vi fornemmer, at det ydre synes betydningsløst. Hos Hammershøi eksisterer kun inde.
Udlånt til udstillingen
Hammershøi. The Eye that Listens
Museo Nacional Thyssen-Bornemisza, Madrid, Spanien
17. februar – 31. maj, 2026
Kunsthaus Zürich, Zürich, Schweiz
3. juli – 25. oktober, 2026
Publiceret i
Publiceret i
Fortegnelse over arbejder af Vilhelm Hammershøi, hæfte 2, Kunstforeningen, København 1916, s. 5, kat. 26;
Sophus Michaëlis og Alfred Bramsen: Vilhelm Hammershøi. Kunstneren og hans Værk, København 1918, s. 101, kat. 240;
Alfred Bramsen: Udvalg af Vilh. Hammershøis arbejder, København 1930, s. 8, kat. 14;
Erik Zahle: ”Billedkunst,” i C.L. Davids Samling. Bd. 1, Nogle Studier, København 1948, s. 207;
Det besjälade rummet, Malmö Museum, Malmø 1975, s. 21;
Knud Voss og Verner Aspenström: Vilhelm Hammershøi, Prins Eugens Waldemarsudde, Stockholm 1976, s. 13, kat. 21;
Hanne Finsen og Inge Vibeke Raaschou-Nielsen: Vilhelm Hammershøi. En retrospektiv udstilling, Ordrupgaard, Ordrupgaard, Charlottenlund 1981, s. 107, kat. 87;
Henrik Wivel: Symbolisme og impressionisme. Bd. 5 af Nyere Dansk Kunsthistorie, København 1994, s. 107;
Henrik Wivel: Vilhelm Hammershøi. Dansk klassikerkunst, København 1996, fig. 17, s. 35-36;
Bente Scavenius og Jens Lindhe: Hammershøis København, Kunstforeningen Gl. Strand, København 2003, s. 62-63;
Poul Vad: Hammershøi. Værk og liv, 5. udg., København 2003, s. 119-121;
Tone Sinding Steinsvik, Ida Lorentzen og Bente Scavenius: Den forunderlige stillheten. Ida Lorentzen (f.1951), Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Stiftelsen Modums Blaafarveværk, Modum 2005, s. 91, 94, kat. 56;
Annette Rosenvold Hvidt (red.): Hammershøi, Dreyer. Billedmagi, Ordrupgaard, Charlottenlund 2006, s. 70, 93, kat. 14;
Felix Krämer, Naoki Sato og Anne-Birgitte Fonsmark: Hammershøi, Royal Academy of Arts, London 2008, s. 108, 151, kat. 38;
Kasper Monrad et al.: Hammershøi og Europa, Statens Museum for Kunst, København 2012, s. 98, 103, kat. 79;
Anne-Birgitte Fonsmark og Jacob Bach Riis (red.): Hjemme hos Hammershøi, Ordrupgaard, Charlottenlund 2016, fig. 35, s. 40-41 og fig. 101, s. 112-113, kat. 65;
Henrik Wivel: Hammershøi i Davids Samling, København 2017, s. 70-71;
Annette Rosenvold Hvidt og Gertrud Oelsner: Vilhelm Hammershøi. På sporet af det åbne billede, København 2018, s. 348-349;
Annette Rosenvold Hvidt og Gertrud Oelsner (red.): Fremkaldelser. Vilhelm Hammershøi, Valdemar Schønheyder Møller og fotografiet, Den Hirschsprungske Samling, København 2021, fig. 129, s. 141, 143;
Luca Esposito: ”Dipingere il silenzio. Vilhelm Hammershøi e I luoghi dell’inespresso = Painting the Silence. Vilhelm Hammershøi and the Places of the Unexpressed,” i Claudia Cieri Via og Micol Forti (red.): Il silenzio delle immagini. Teorie e processi dell'invenzione artistica = The Silence of Images. Theories and Processes of Artistic Invention, Citta del Vaticano 2023, fig. 2, s. 120-123;
Henrik Wivel: Vilhelm Hammershøi. Maleri som poesi, København 2026, fig. 72, s. 165-166 (forkert titel angivet);
Sophus Michaëlis og Alfred Bramsen: Vilhelm Hammershøi. Kunstneren og hans Værk, København 1918, s. 101, kat. 240;
Alfred Bramsen: Udvalg af Vilh. Hammershøis arbejder, København 1930, s. 8, kat. 14;
Erik Zahle: ”Billedkunst,” i C.L. Davids Samling. Bd. 1, Nogle Studier, København 1948, s. 207;
Det besjälade rummet, Malmö Museum, Malmø 1975, s. 21;
Knud Voss og Verner Aspenström: Vilhelm Hammershøi, Prins Eugens Waldemarsudde, Stockholm 1976, s. 13, kat. 21;
Hanne Finsen og Inge Vibeke Raaschou-Nielsen: Vilhelm Hammershøi. En retrospektiv udstilling, Ordrupgaard, Ordrupgaard, Charlottenlund 1981, s. 107, kat. 87;
Henrik Wivel: Symbolisme og impressionisme. Bd. 5 af Nyere Dansk Kunsthistorie, København 1994, s. 107;
Henrik Wivel: Vilhelm Hammershøi. Dansk klassikerkunst, København 1996, fig. 17, s. 35-36;
Bente Scavenius og Jens Lindhe: Hammershøis København, Kunstforeningen Gl. Strand, København 2003, s. 62-63;
Poul Vad: Hammershøi. Værk og liv, 5. udg., København 2003, s. 119-121;
Tone Sinding Steinsvik, Ida Lorentzen og Bente Scavenius: Den forunderlige stillheten. Ida Lorentzen (f.1951), Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Stiftelsen Modums Blaafarveværk, Modum 2005, s. 91, 94, kat. 56;
Annette Rosenvold Hvidt (red.): Hammershøi, Dreyer. Billedmagi, Ordrupgaard, Charlottenlund 2006, s. 70, 93, kat. 14;
Felix Krämer, Naoki Sato og Anne-Birgitte Fonsmark: Hammershøi, Royal Academy of Arts, London 2008, s. 108, 151, kat. 38;
Kasper Monrad et al.: Hammershøi og Europa, Statens Museum for Kunst, København 2012, s. 98, 103, kat. 79;
Anne-Birgitte Fonsmark og Jacob Bach Riis (red.): Hjemme hos Hammershøi, Ordrupgaard, Charlottenlund 2016, fig. 35, s. 40-41 og fig. 101, s. 112-113, kat. 65;
Henrik Wivel: Hammershøi i Davids Samling, København 2017, s. 70-71;
Annette Rosenvold Hvidt og Gertrud Oelsner: Vilhelm Hammershøi. På sporet af det åbne billede, København 2018, s. 348-349;
Annette Rosenvold Hvidt og Gertrud Oelsner (red.): Fremkaldelser. Vilhelm Hammershøi, Valdemar Schønheyder Møller og fotografiet, Den Hirschsprungske Samling, København 2021, fig. 129, s. 141, 143;
Luca Esposito: ”Dipingere il silenzio. Vilhelm Hammershøi e I luoghi dell’inespresso = Painting the Silence. Vilhelm Hammershøi and the Places of the Unexpressed,” i Claudia Cieri Via og Micol Forti (red.): Il silenzio delle immagini. Teorie e processi dell'invenzione artistica = The Silence of Images. Theories and Processes of Artistic Invention, Citta del Vaticano 2023, fig. 2, s. 120-123;
Henrik Wivel: Vilhelm Hammershøi. Maleri som poesi, København 2026, fig. 72, s. 165-166 (forkert titel angivet);
Vilhelm Hammershøi
