Abu Mahalli al-Filali al-Sijilmasi blev født i en familie, der hævdede at nedstamme fra profeten Muhammads onkel al-’Abbas. Efter et besøg ved berber-helgenen Abu Ya‘azzas grav omvendtes han til sufism og tilbragte otte år som elev af mystikeren Muhammad ibn Mubarik al-Za‘iri. Han foretog sin pilgrimsrejse til Mekka og vendte tilbage for at hellige sit liv til Gud.

Inden længe begyndte han at påstå, at han havde guddommelig magt, og han kaldte sig selv al-Mahdi (Messias). I 1019 H (1610 AD) tilsluttede han sig den folkelige vrede og fremmedhadet, som byen Laraches (al-‘Ara’ish) overgivelse til Spanien havde fremkaldt.

Han krævede hellig krig og en afslutning på det sadi-sharifske styre. Han erobrede byen Sijilmasa og vandt støtte både fra lokalbefolkningen og fra Timbuktu.

Abu Mahalli ledte derefter en hær af sine tilhængere fra Sahara til Marrakesh for at konfrontere den sadi-sharifske hersker, al-Nasr Zaydan, som slet ingen modstand gjorde, hvorefter Abu Mahalli etablerede sig i kasbaen og antog alle en kongeligs udstyr.
Han var vellidt af hæren og folkene under ham, og han udnyttede den store mængde guld, som var til rådighed, og begyndte at udstede mønter i sit eget navn.

Al-Nasr Zaydan fik hjælp fra en religiøs leder ved navn Yahya ibn ‘Abd Allah, som lovede at fordrive Abu Mahalli fra Marrakesh, og han samlede tropper, som skulle slå ham. Slaget stod i shawwal 1022 H (november 1613 AD). Abu Mahalli blev dræbt af et enkelt skud, så snart kampen var begyndt, hvilket efterlod hans hær i chok over deres leders død og manglende guddommelige magt. Marrakesh overgik igen til sadi-sharifsk styre, og Abu Mahallis hoved blev hængt op over porten ind til kasbaen.

Abu Mahallis mønter blev præget i Sijilmasa, Marrakesh og al-Katawa og gav udseende af at være sadi-sharifske dinarer. Indskrifterne viser graden af selvforherligelse, og han udfordrede skæbnen med ordene:
”Profetens Stedfortræders Pryd, hashimiden, Den Beskyttede (af Gud)”.