Ifriqiya var det eneste umayyadiske møntværksted i Nordafrika, som både prægede gulddinarer og sølvdirhemer, hvorimod der var umayyadiske kobbermøntsteder i Tanja (Tanger), i Atrablus i Tripolitania og i Barqa i Cyrenaica, som ligger i det moderne Libyen.

Den første post-reformdirhem, der blev præget i Ifriqiya, var dateret 97 H (715-716 AD), og de blev fortsat præget de fleste år, indtil slutningen af umayyade-dynastiet i 132 (750). Skønt de brugte navnet Ifriqiya, der betyder Afrika, blev mønterne rent faktisk præget i al-Qayrawan (Kairouan) i Tunesien. De er relativt sjældne, og man mener, at de især blev brugt til at betale de arabiske soldater, der havde besat området. Som det var tilfældet med alle umayyadiske dirhemer var også denne beregnet til at understrege den islamiske tro over for de mange mennesker i Nordafrika, som den var fremmed for, og måske også for at minde de arabiske soldater, der brugte mønterne, om ikke at glemme deres tro, når de var langt hjemmefra.

Midterfeltets indskrift på forsiden proklamerer Guds enhed med ordene: ”der er ingen gud uden Gud, Han alene, Han har ingen ligemænd”, mens der i bagsidens midterfelt er skrevet sura 112, Den rene tro: “Han er Gud, én, Gud, Den Evige. Han har ikke avlet, og Han er ikke avlet. Ingen er hans lige”. Dette er kendt som umayyadernes ”motto”.

Da mønten blev præget, var Yazid ibn Abi Muslim guvernør over Ifriqiya. Han havde været sekretær for den berømte umayyadiske guvernør al-Hajjaj ibn Yusuf. Yazid var så kendt for sin grusomhed, at kaliffen Sulayman afskedigede ham og satte ham i fængsel. ’Umar 2. valgte at lade ham forblive der, men Yazid 2. udnævnte ham til guvernør over Nordafrika. Hans håndtering af berberne og skattesager gjorde ham så upopulær, at han blev myrdet i 102 (721). Det deraf følgende tab af kalifal magt og prestige var det første tegn på utilfredshed, som endte med den nordafrikanske revolte, som brød ud i Hisham ibn ‘Abd al-Maliks regeringsperiode i 122 (740).