Ligesom sin forfar, Abu Bakr, prægede også Abu’l-Hasan ’Ali anonyme mønter. Han var den sidste marinidiske hersker, der gjorde det. Man kender ikke grunden til det, men det kan tænkes at være en familietradition snarere end personlig beskedenhed – en egenskab ’Ali ikke var kendt for at besidde. Han var snarere en mand med en stærk konstitution, stor energi og en ambition om at brillere både i sine politiske og militære bestræbelser. ’Ali s regeringsperiode var højdepunktet i marinidernes lange historie. Hans forhåbninger om held i krig giver de vigtigste forklaringer på hans mønter.

Hans tidligste mønter indeholdt Koran-sentenser: ”Ingen styrke uden i Gud”. Efter at han havde erobret Gibraltar fra de kristne i 733 H (1333 AD), blev det logisk for ham også at inkorporere det nasridiske motto: ”Ingen sejrherre undtagen Gud”. Dette gjorde han indtil sit katastrofale nederlag til Alfonso 11. af Castilien og Alfonso 4. af Portugal ved Rio Salado i 741 (1340).

Samtidig med at ’Ali opnåede militær succes i Spanien, belejrede han Tlemcen i Vestalgeriet, som han besejrede i 737 (1348). Herefter begyndte han at bruge det tidlige ziyanidiske ”motto” på sine mønter: ”Hvor nær er Guds hjælp”. Dette slogan findes på mønter udmøntet i byer erobret under ’Alis nordafrikanske erobringstogt – Tlemcen, Jazai’r, Bijaya (Bougie) og Tunis.

’Alis held rindede ud til sidst, da en koalition af arabiske nomadefolk tilføjede ham et knusende nederlag nær Kairouan i 749 (1348), kort efter at denne mønt blev præget, og hans flåde blev ødelagt. Det lykkedes ham at flygte fra Tunis, men da han endelig nåede Algiers kyst erfarede han, at hans søn, Abu ‘Inan Faris, havde taget hans trone. Dette førte til forgæves forsøg på at erobre den tilbage, som først sluttede ved ’Alis død i 752 (1352).