Qarakhanidere (som også er kendt som ilek-khanerne eller afrasiyabiderne) var et tyrkisk dynasti, som oprindeligt stammede fra området nord for Oxus-floden.

De ligner ikke noget andet islamisk dynasti på grund af deres sociale opbygning og deres lederes indviklede indbyrdes forhold. Andre steder i den islamiske verden var skik og brug for en arvefølge rimelig ligetil, hvilket fremgår både på mønter og i historieskrivningen, skønt der tit var konflikter og arvestrid blandt brødre og sønner, når en hersker døde.

I tilfældet med de forskellige tyrkiske khaner, som udgjorde det dynastiske forbund kendt som qarakhaniderne, var arvefølgen imidlertid langt fra ligetil.

Man kan få en ide om situationen ud fra oplysningerne på denne mønt.
Ilek Nasr ibn ‘Ali erobrede byerne Bukhara og Samarkand fra samaniderne i 389 H (999 AD). Den første, der nævnes på mønten, er den abbasidiske kalif al-Qadir, den anden er lederen af den qarakhanidiske klan, Ahmad ibn ’Ali – her omtalt med titlen nasir al-haqq (Sandhedens Forsvarer) khan, og den tredje kaldes al-mu‘ayyad al-‘adl (Retfærdighedens Støtte) ilek nasr padshah. Han var Ahmads bror og den, der rent faktisk udstedte mønten.

Skønt dette virker ligetil, skiftede titlerne hver gang en person blev forfremmet, og de tidligere titler blev ikke taget med, så man kan ikke se megen kontinuitet fra den ene mønt til den næste.

Ordene ilek og khan, som dette dynasti undertiden har fået hængt på sig, synes at være en fejlagtig sammensmeltning, fordi de to var bestemte titler i det qarakhanidiske hierarki, en ilek var underordnet en khan.