De samanidiske herskere over Khorasan og Østen, 204-390 H/819-1000 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt
‘adl / la ilah illa / allah wahdahu / la sharik lahu / abu’l-fawaris baktuzun
“Retfærdighed, der er ingen gud uden Gud, Han alene, Han har ingen ligemænd, Abu’l-Fawaris Begtuzun”.
Indre omskrift
bism allah duriba hadha’l-dinar bi-naysabur sana tis‘ wa thamanin wa thalathmi’a
“i Guds navn denne dinar blev præget i Naysabur i året ni og firs og tre hundrede”.
Ydre omskrift
lillah al-amr min qabl wa min ba’d wa yawma‘idhin yafrahu al-mu’minin bi-nasr allah
”Afgørelsen tilkommer Gud, førhen og fremover. På den dag vil de troende fryde sig over Guds hjælp”.
(sura 30, Byzantinerne (al-Rum) del af vers 4 og 5)
Bagside
Midterfelt
lillah / muhammad rasul allah / al-ta‘i’ lillah / al-malik al-mu’ayyad / ’abd al-malik ibn / nuh
“for Gud, Muhammad er Guds sendebud, al-Ta‘i’ lillah, Den Sejrrige Konge, ’Abd al-Malik ibn Nuh”.
Omskrift
muhammad rasul allah arsalahu bi’l-huda wa din al-haqq li-yuzhirahu ‘ala al-din kullihi wa law kariha al-mushrikun
”Gud er den, der sendte sin udsending Muhammad med retledningen og den sande religion for at lade den sejre over al anden religion, selvom de, der sætter andre ved Guds side, hader det”.
(sura 9, Omvendelse (al-Tawba), vers 33)
Historisk note
Historisk note
Efter den første ghaznavidiske hersker, Sebüktigin ibn Alptigins død i 387 H (997 AD) forlod sønnen Mahmud Nishapur. Han drog til Ghazna for at forsvare sit krav til tronen over for broderen Isma’il.
Dette gjorde det muligt for en af de magtfulde tyrkiske generaler, Abu’l-Fawaris Begtuzun, at generobre byen. Han havde tidligere været i Nishapur som guvernør over Khorasan under samaniderne, og nu kunne han igen sætte sit eget navn på mønterne.
I safar 389 (februar 999) kunne Begtuzun, med hjælp fra en anden general ved navn Fa’iq, fjerne den samanidiske hersker, Abu’l-Harith Mansur 2. ibn Nuh, fra magten og blinde ham. Begtuzun erstattede ham med Mansurs yngre bror, Abu’l-Fawaris ‘Abd al-Malik 2. ibn Nuh.
På dette tidspunkt havde Mahmud besejret sin bror Isma’il og håbede nu at kunne tilbageerobre Khorasan ved at smide alle sine rivaler ud. Ved at foregive at ville hævne Mansur 2.s død, lykkedes det Mahmud at besejre de tropper, der kæmpede imod ham, og han drog igen ind i Nishapur i den anden halvdel af 389.
I mellemtiden var samanide-statens fortsatte eksistens i hænderne på den qarakhanidiske hersker, Nasr ibn ’Ali, hvis tropper marcherede ind i den samanidiske hovedstad Bukhara. Der var ingen anden udvej for Begtuzun end at overgive sig, mens den samanidiske leder ’Abd al-Malik 2. blev afsat og taget til fange efter kun et år på tronen. Således endte det samanidiske dynasti og deres styre i Iran. Det blev nord for Oxus erstattet af de tyrkiske qarakhanider, og syd for floden af de tyrkiske ghazanavider under Mahmud.
