Mahmud af Ghazna er blevet regnet som en sunni-muslimsk helt, en stor støtte for det abbasidiske kalifat, som gav ham mange æresbevisninger. Han var også prototypen på en tyrkisk militærdiktator. For at kunne bevare sin store, stående hær holdt Mahmud dem travlt beskæftiget igennem sin lange regeringsperiode med næsten konstante felttog mod både øst og vest, hvilket de blev godt belønnet for.

Den lettest tilgængelige del af Indien var Punjab, hvor Mahmud førte jihad (hellig krig) mod hinduerne og samtidig plyndrede deres templer for mange af de skatte, som var blevet samlet igennem århundreder. Lahore blev udgangspunkt for ghazi_-aktivitet (_ghazi betyder kriger for islam) østpå i to århundreder fra Mahmuds regeringsperiode til den ghuridiske hersker Muhammad ibn Sams fremkomst i det syvende århundrede hijra.

Denne dirhem, som er præget i Mahmudpur – det navn Lahore fik til Mahmuds ære – er bemærkelsesværdig ved, at den viser hans religiøse nidkærhed. Forsiden er indskrevet på arabisk med kalima’ens sædvanlige ord. Mahmud er beskrevet som nizam al-din, abu’l-qasim, “Statens Administrator, Retfærdighedens Far”, sammen med den abbasidiske kalif al-Qadir billah. Møntsted og datering står i omskriften.

Bagsiden er oversat til sanskrit, med den islamiske trosbekendelse og en lidt anderledes formuleret møntstedsangivelse og datering i sarada-skrift, således at man var sikker på, at den lokale, dannede befolkning var i stand til at forstå møntens budskab.