De lu’lu’idiske herskere over Mosul, 631-660 H/1233-1262AD

Faktuelle oplysninger
Dynasti
De lu’lu’idiske herskere over Mosul, 631-660 H/1233-1262AD
Hersker og datoer
al-Salih Rukn al-Din Isma‘il ibn Badr al-Din Lu‘lu‘, (657-660 H/1258-1262 AD)
Mønt navn
al-Mawsil – Mosul, tidligere hovedbyen i Diyar Rabia i Jazira
Dato
658 H (1259-1260 AD)
Metal
Guld dinar
Vægt
7,53 g
Mål
27,0 mm
Inventar nr.
C 373
Indskrift & design

Forside

Midterfelt

mungka / qa‘an al-a‘zam / khudawand-i ‘alam / padshah-i ru-yi / zamin zuyyida ‘azmuhu
“Möngke, Den Øverste Qa’an, Verdens Hersker, Hele Verdens Kejser, må hans storhed forstærkes”.
Til højre: la ilah illa allah, til venstre: muhammad rasul allah
”ingen Gud uden Gud, Muhammad er Guds sendebud”.

Indre omskrift

bism allah duriba hadha’l-dinar bi’l-mawsil sana thaman wa khamsin wa sittmi’a
”i Guds navn, denne dinar er præget i Mosul i året otte og halvtreds og sekshundrede”.

Ydre omskrift

bism allah lillah al-’amr min qabl wa min ba‘d wa yawma‘idhin yafrahu al-mu’minin bi-nasr allah
”Afgørelsen tilkommer Gud, førhen og fremover. På den dag vil de troende fryde sig over Guds hjælp”.
(sura 30, Byzantinerne (al-Rum) del af vers 4 og 5)


Bagside

Midterfelt

la ilah illa allah / wahdahu la sharik lahu / muhammad rasul allah / salla allah ‘alayhi wa sallam
“der er ingen gud uden Gud, Han alene, Han har ingen ligemænd, Muhammad er Guds sendebud, må Guds velsignelse og fred være med ham”.
Kl. 3: al-malik al-salih, kl. 9: rukn al-dunya, kl. 6: wa’l-din, kl. 12: isma’il
”Kongen al-Salih, Verdens og Troens Støtte, Isma’il”.

Omskrift

muhammad rasul allah arsalahu bi’l-huda wa din al-haqq li-yuzhirahu ‘ala al-din kullihi wa law kariha al-mushrikun
”Gud er den, der sendte sin udsending Muhammad med retledningen og den sande religion for at lade den sejre over al anden religion, selvom de, der sætter andre ved Guds side, hader det”.
(sura 9, Omvendelse (al-Tawba), vers 33)

Historisk note

Badr al-din Lu’lu’ havde ofte været tvunget til at forsyne mongolerne med forråd og udstyr til deres militære angreb ind i Jazira, og han blev tvunget til at hjælpe dem på samme måde ved deres angreb på Baghdad i 656 H (1258 AD). Hans søn, al-Salih Rukn al-Din Isma’il, blev endda udsendt for at lede et troppekontingent fra Mosul i Hülegüs mongolske hær.

Efter at Hülegü havde bekræftet Badr al-Dins magt over Mosul, sendte Badr al-Din flere tropper for at støtte mongolerne, denne gang ledet af alle hans tre sønner. Da deres kloge, gamle far døde i 657 (1258), kun et år efter abbasidernes fald fra magten, blev Badr al-Dins landområder delt mellem sønnerne.

Isma’il fik Mosul, ’Ali overtog Sinjar, og Ishaq fik Jazira. Det varede imidlertid kun tre år, så kom samtlige områder under mongolsk kontrol, og alle tre sønner søgte asyl hos mamlukkerne i Egypten.

Efter Baghdads erobring havde Badr al-Din hurtigt tilkendegivet sin loyalitet over for storkhanen Möngke, Hülegüs overherre og bror, ved at give hans navn og højttravende titler hæderspladsen på sin sidste møntudstedelse.

Isma’il brugte normalt samme forside-stempel, som faderen havde brugt i 656 og han selv på sin egen, første mønt.

Men på denne sjældne gulddinar, præget i 658 (1259-1260), vovede han at vise sine egne religiøse holdninger ved at flankere hedningen Möngkes navn og titler med kalima’en, skrevet med småt til højre og til venstre. På bagsiden står det meget tydeligere, han beder om Guds velsignelse for profeten Muhammad. Denne særlige understregning af kalimaen kan sagtens have været Isma’ils måde at rense en islamisk mønt, hvorpå han var nødt til at sætte en vantros navn.

Copyright 2022 © - Davids Samling