De artuqidiske atabeger over Hisn Kayfa og Amida, 495-629 H/1101-1231 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt inden for en cirkel af perler
En buste med mandelformede øjne, og front lidt mod højre, med buglede bånd over skulderen og en hovedbeklædning med frynser. Han holder et scepter i sin højre hånd og en globus i sin venstre.
Omskriftsdele
kun noget af det kan læses, men fra andre, lignende mønter ved man, der står:
I kursiv kufi fra kl. 3 til kl. 8: sana arba’ wa tis’in wa khamsmi’a
”i året fire og halvfems og femhundrede”.
Bagside
Midterfelt inden for en cirkel af perler
I kursiv kufi: al-malik al-[mas‘ud] / qutb al-din sukman / ibn muhammad ibn [qara]
Omskrift
Kl. 6: arslan, kl. 12: al-imam_, kl. 9: [_al-masir amir, kl. 3: al-mu’minin
“Den lykkelige Konge, Troens Ledestjerne, Sukman ibn Qara Arslan, Imamen al-Nasir, De Troendes Hersker”.
Historisk note
Historisk note
Qutb al-Din Sukman 2. efterfulgte i 581 H (1185 AD) sin far, Nur al-Din Muhammad, og herskede over Hisn Kayfa og Amid i seksten år. I modsætning til de mønter, han havde præget ti år tidligere, har denne dirhem fra 594 H ikke længere nogen henvisning til hans ayyubidiske overherre Saladin.
Denne var død fem år tidligere, og Sukman synes midlertidigt at have frigjort sit kongerige fra afhængighed af ayyubiderne. Den nye, kongelige titel, han har valgt til sig selv, al-malik al-mas‘ud (Den lykkelige Konge) kan være en henvisning til hans nye frihed.
På bagsiden fører Sukman kun sine aner to generationer tilbage, med faderen [Nur al-Din] Muhammad og bedstefaderen Qara Arslan.
Busten med de tyrkiske ansigtstræk på forsiden giver formodning om, at det er en tyrkisk fremstilling af Jupiter, som planeternes konge.
Hovedbeklædningen menes at være en hjelm eller en krone, men den ligner faktisk meget en sharbush eller pelshat, som blev båret af seljukkernes og zangidernes militære hierarki før den mongolske invasion.
Sukman kan have valgt dette møntdesign som en anden måde at markere sin uafhængighed af ayyubiderne. Globen og sceptret, som figuren holder, er kongelige attributter, som ofte ses i islamisk og byzantinsk kunst og kendes helt tilbage fra græsk og romersk tid.
