De artuqidiske atabeger over Khartpert, 581-631 H/1185-1234 AD

Faktuelle oplysninger
Dynasti
De artuqidiske atabeger over Khartpert, 581-631 H/1185-1234 AD
Hersker og datoer
‘Imad al-Din Abu Bakr ibn Fakhr al-Din Qara Arslan, (581-600 H/1185-1203 AD)
Mønt navn
Uden sted, men sandsynligvis præget i Khartpert – i dag Harput – som er en fæstning i bjergene nord for Elazig i det sydøstlige Tyrkiet
Dato
(58)2 H (1186-1187 AD)
Metal
Kobber dirhem
Vægt
8,65 g
Mål
27,5 mm
Inventar nr.
C 483
Indskrift & design

Forside

Midterfelt

En mand ses overskrævs på en drage, med front mod venstre. Personens højre arm er rundt om dragens hals, den venstre holder dragens hale. Hans højre ben er rundt om dragens bryst. Dens mund er vidt åben, og halen er fuld af knuder og snoet opad inden for den højre kant (delvis ud over blanketten på denne mønt).


Bagside

Midterfelt

[al-malik al-umara’ muhiyy] al-adl ’imad al-din / abu bakr ibn qara arsla / n ibn artuq nasir/al-imam al-nasir li-din allah
”[Fyrsternes Konge, Retfærdighedens Genopliver], Troens Støtte, Abu Bakr ibn Qara Arslan ibn Artuq, Imamens Forsvarer, Nasir li-Din Allah”.

Omskrift

Kl. 3 opefter: ithnatayn wa thamanin_], kl. 9: [_wa khamsmi’a
”to [og otte og femhundrede]”.

Historisk note

Da herskeren over Hisn Kayfa og Amida, Nur al-Din Muhammad ibn Qara Arslan, døde i 581 H (1185 AD), blev hans landområder delt mellem sønnen, Qutb al-Din Sukman 2., som beholdt Hisn Kayfa, og hans onkel, ’Imad al-Din Abu Bakr, som fik fæstningsbyen Khartpert.

Abu Bakr, dennes søn Nizam al-Din Ibrahim, hans sønnesøn Ahmad al-Khizr og oldebarn Nur al-Din Artuq Shah herskede over Khartpert i de næste 50 år, indtil den i 631 (1234) tilfaldt rumseljukken ’Ala al-Din Kaykubadh 1.

Der kendes kun tre møntudgivelser – alle ret sjældne – fra denne gren, og de var alle præget af Abu Bakr. Måske havde en så lille stat ikke brug for at præge sine egne mønter, når deres behov blev klaret med de rigelige mængder af mønter udstedt af de større nabostater.

Denne mønt, som er Abu Bakrs første, er en af de mest bemærkelsesværdige af periodens figurative mønter og fortsætter traditionen med de astrologiske motiver, der ofte ses på artuqidiske mønter. Den viser Ophiuchus (Serpentarius), en figur, der optræder markant i græsk mytologi som ”Slangebæreren” i konstellationen Slangen, der snor sig omkring Nordstjernen. Måske er denne figur valgt, fordi Khartpert var det nordligste område, som artuqiderne herskede over i Anatolien.

Møntens bagside bærer Abu Bakrs kongelige titel: al-malik al-umara, Fyrsternes Konge, så vel som muhiyy al-adil, ”Retfærdighedens Genopliver”, og hans tilnavn ’Imad al-Din, ”Troens Støtte”. Abu Bakr viser også sin støtte til den abbasidiske kalif al-Nasir li-Din Allah med nasir al-imam, ”Imamens Forsvarer”.

Copyright 2022 © - Davids Samling