Det artuqidiske dynasti i Hisn Kayfa og Amida blev grundlagt af Mu’in al-Din Sukman 1. ibn Artuq (495-498 H/1101-1105 AD), emir Artuqs ældste søn, som havde været guvernør over Jerusalem under storseljukkerne. Efter at han af fatimiderne blev tvunget til at opgive Jerusalem, bosatte han sig først i Amida (i dag Diyarbakir i det østlige Tyrkiet) og fik derefter fæstningen Hisn Kayfa som belønning for at have hjulpet seljukkerne med at hæve belejringen af Mosul.

Han modtog også byen Mardin som et resultat af den gensidigt ødelæggende konflikt seljukkerne imellem, men efter Sukmans død i 502 (1108-1109) overgik Mardin til hans yngre bror Il-Ghazi. Sukmans gren af den artuqidiske familie herskede over Hisn Kayfa i næsten 130 år, før den i 629 (1232) blev opslugt af ayyubiden Malik al-Kamil Muhammad, en nevø til Saladin.

Nur al-Din Muhammad var den femte artuqidiske hersker, og dette er en usædvanligt smukt præget mønt fra hans første udmøntning. Figuren er sandsynligvis en fremstilling af ærkeenglen Gabriel (Jibra’il), som bærer en rulle. Da mønten er præget i Nur al-Din Muhammads første regeringsår, menes det, at mønten viser ærkeenglen, der bringer budskabet om den nye herskers tronbestigelse til hans undersåtter. Rullen har altid været et vigtigt symbol i forbindelse med Gabriel – som Guds sendebud.
Gabriel har været en velkendt figur for alle, i en region, hvor der var en sammensat befolkning bestående af muslimer, kristne og jøder.

Bagsidens indskrift fører Nur al-Din Muhammads aner tilbage gennem faderen, Qara Arslan, bedstefaderen Da’ud, oldefaderen Sukman, og den viser hans loyalitet over for den abbasidiske kalif al-Mustadi ved at kalde ham ”Forsvarer af De Troendes Hersker”. Kalligrafien er en afrundet og kompakt kufisk skrift, tilpasset den lange og komplekse indskrift.