Religionen Islam

Som tro er islam funderet på antagelsen om eksistensen af én – og kun én – gud. Denne gud, hvis navn er Allah (det samme navn som anvendes for den jødiske og kristne gud på arabisk), har skabt verden og vil på et tidspunkt lade den gå til grunde igen. Når den sidste dag oprinder, vil alle skabninger genopstå og blive stillet til regnskab for deres liv. Personer, der har efterlevet Allahs vilje, som denne beskrives i Koranen, vil kunne regne med et evigt liv i paradis, mens de, som har forbrudt sig mod Allahs anvisninger, må berede sig på et liv i helvede.

Koranen, der er muslimernes hellige bog, forstås helt bogstaveligt som Guds tale formidlet af ærkeenglen Gabriel til profeten Muhammad mellem år 610 og år 632. Til forskel fra Bibelen er der med andre ord tale om en guddommelig tekst, som på ingen måde levner plads til forandring. Guds egne ord, hvad enten disse er lette at begribe eller ej, skal altid gengives på den samme måde.

Som etisk vejledning for den enkelte muslim anvendes tillige, som supplement til Koranen, de overleverede traditioner, hadith, om profeten Muhammads ord og gerninger. Fra fortolkninger af disse traditioner har man siden de tidligste muslimske kaliffer udviklet en rettesnor for tilværelsen. I mange muslimers øjne er islam af denne grund ikke alene en trosretning, men også en livsform.

I relation til andre religioner opfattes islam i den islamiske verden ikke som en ny religion, men som den seneste udgave af den samme monoteistiske tro, som også skabte jødedommen og kristendommen. Blandt islams profeter kan man således tælle både Abraham, Moses og Jesus, foruden en række andre personer kendt fra Det Gamle og Det Nye Testamente. Jøder og kristne betegnes normalvis af muslimer som ahl al-kitab (bogens folk). Denne betegnelse dækker over, at også disse trossamfund har fået åbenbaret en guddommelig bog (kitab) fra Allah.