Islam i Kina

Alle temaer

Udveksling af kunstneriske motiver

Handelsforbindelser og diplomatiske forbindelser mellem det, som siden skulle blive den islamiske verden og Kina, knyttedes allerede et par århundreder før Kristi fødsel, og måske endnu tidligere. Dog var det de arabiske kaliffers ekspansionspolitik i det 7. og 8. århundrede og en hastig udbredelse af islam via handelslivet, der for alvor satte gang i den kulturelle udveksling mellem det mellemste og det fjerneste Østen.

Den sidste sasanide-konge Yazdigird 3.s fald i 651 udgjorde et markant vendepunkt. Muslimske styrker kunne nu avancere mod øst så langt som til Samarkand, og i løbet af blot et enkelt århundrede havde soldater og handlende fra talrige folkeslag mellem den arabiske verden og Kina ladet sig omvende til islam. 

Udforsk temaet

Copyright 2022 © - Davids Samling