Islams fem søjler
Forpligtelser over for Gud
Mennesker, der har valgt islam som udgangspunkt for deres tilværelse, har accepteret at efterleve en række basale forpligtelser over for Gud såvel som over for deres næste. Disse forpligtelser kaldes ofte for islams fem søjler.
Den første af islams søjler er fremsigelsen af trosbekendelsen, shahada. Denne lyder: ”Jeg bevidner, at der er ingen gud udover Gud, og jeg bevidner, at Muhammad er Hans sendebud”. Trosbekendelsen indgår som en fast del af de daglige bønner, og fremsigelsen af denne er derfor en tilbagevendende handling for den praktiserende muslim. I dele af verden, hvor islam er særligt fremherskende, støder man ofte på trosbekendelsen i form af kalligrafi på bygninger og pragtgenstande. En kort ikke personlig udgave af shahada kaldes også i daglig tale kalima.
Den anden søjle er selve bønnerne, salat. Enhver muslim bør forrette bøn fem gange om dagen: Om morgenen, til middag, om eftermiddagen, efter solnedgang og tidligt på natten. Disse bønner kan afholdes hvor som helst, men ifølge den muslimske tradition er bøn afholdt sammen med andre bedre end bønner afholdt alene. Af denne grund spiller offentlige bederum (moskeer) en central rolle i det daglige.
Den tredje søjle er udbetalingen af en særlig skat til nødlidende, zakat. Islamisk ret har udviklet en fordelingsnøgle, der nøjagtigt angiver, hvor meget den enkelte muslim årligt bør betale. Traditionen tro betales denne skat i forbindelse med den store fest, der afholdes, når fastemåneden er afsluttet.
Den fjerde søjle er fasten, der hvert år afholdes i det muslimske måneårs niende måned, ramadan. Så længe fasten står på, må der hverken indtages vådt eller tørt fra solopgang til solnedgang, men gerne om natten. Ved fastemånedens afslutning afholdes en af den islamiske verdens helt store religiøse fester, id al-fitr.
Den femte søjle er pilgrimsrejsen, hajj. Mindst én gang i livet bør enhver muslim, så vidt det både helbredsmæssigt og økonomisk er muligt, valfarte til Mekka for der at foretage en syvfoldig vandring omkring helligdommen, Kabaen, blandt andre rituelle handlinger. Efter foretagelsen af denne rejse kan den troende kalde sig hajji (mand) eller hajjiyya (kvinde).
