Det religiøse billedforbud

Alle temaer

Ingen skal forledes til at tilbede en genstand i stedet for Gud

Et iøjnefaldende træk ved kunsten fra den islamiske verden, er den begrænsede brug af naturalistiske gengivelser af levende væsener. Dette skyldes, at islam, i lighed med jødedommen og i visse perioder med kristendommen, på det religiøse område bekender sig til en form for billedforbud – et forbud, der dog altid er blevet fortolket meget forskelligt.

Koranen giver ingen specifikke retningslinjer for brugen af billeder. I hadith’erne derimod – de overleverede traditioner om Muhammads ord og gerninger – er der tale om en tydelig uvilje mod figurative skildringer. I visse hadith’er gøres det således utvetydigt klart, at en person, der forsøger at efterligne Guds skaberværk, på den yderste dag vil være dårlig stillet.

Davids Samling

www.davidmus.dk

12. juni 2026, 20.28