Salah al-Din (Religionens Fromhed) al-Nasir Yusuf er kendt under en sammentrækning af hans tilnavn – Saladin. Saladin var grundlæggeren af det ayyubidiske dynasti, opkaldt efter hans far Ayyub, og denne familie herskede i Egypten og Syrien fra 564–652 H/1169-1254 AD.

Ayyub var af kurdisk afstamning, og familien stammede fra Dvin i Armenien. Ayyub og hans bror Shirkuh havde været i seljukkernes tjeneste, men Saladin blev født i byen Tikrit ved Tigris-floden nord for Baghdad, hvor Ayyub var guvernør. Da hans familie senere overførte deres tjeneste til den magtfulde zangidiske fyrste i Aleppo, Nur al-Din Mahmud ibn Zangi, blev den unge Saladin udnævnt til præfekt over Damaskus og deltog – først noget modvilligt – i et felttog imod fatimiderne i Egypten. Det endte med, at Shirkuh blev vesir for den sidste fatimidiske kalif, al-’Adid. Efter onklens død i 564 (1169) overtog Saladin hans stilling som vesir og tog titlen al-Malik al-Nasir, skønt han endnu var langt fra at være en ”Sejrrig Konge”.

Da al-’Adid døde i måneden muharram 567 (1171 AD), erklærede Saladin troskab til den abbasidiske kalif al-Mustadi bi-amr Allah, som indsatte ham som hersker over Egypten. Således vendte Egypten efter to århundredes shiitisk styre med fatimiderne tilbage til den abbasidiske fold og bekendte sig officielt til sunni-islam.

Denne dinar følger imidlertid den fatimidiske model med en central cirkel og tre koncentriske omskrifter. Da den blev præget, var al-Nasir Yusuf (Saladin) stadig Nur al-Din Mahmuds vasal, og af respekt for sin overherre afstod Saladin fra at anbringe sit eget navn på de første guld- og sølvmønter, han prægede i Cairo og Alexandria. Man kan imidlertid ikke på trods af denne udeladelse gå ud fra andet end, at mønterne var ayyubidiske, fordi det var Saladin, som kontrollerede hele Egypten og møntstederne i Cairo og Alexandria.