Batuiderne / jochiderne / Den Gyldne Horde, 665-859 H/1267-1464 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt
[la] ilah illa [allah] / muhammad / rasul allah
“der er ingen gud uden Gud, Muhammad er Guds sendebud”.
I omskriften
Navnene på ”de fire retledte kaliffer”. Kun ’Uthman kan ses på denne mønt, men fra lignende mønter ved man, der står:
kl. 12: [abu bakr], kl. 9: [’umar], kl. 6: ’uthman, kl. 3: [’ali]
”Abu Bakr, ’Umar, ’Uthman, ’Ali”.
Bagside
Midterfelt
darb / shariban 789
“præget, Shariban 789”.
Omskrift i fire dele
næsten ulæselige på denne mønt, men fra lignende mønter ved man, der står:
[al-sultan] / [al-‘adil] / tuqtamish khan / khallada allah mulkahu
”[Den Retfærdige Sultan] Toqtamish Khan, måtte Gud gøre hans suverænitet varig”.
Historisk note
Historisk note
Den Gyldne Hordes stamfar var Jochi (eller Juchi), Djengis Khans ældste søn. Da faderen opdelte sine områder blandt ham og hans tre brødre, fik Jochi tildelt magten over de nordøstlige områder, og Jochis sønner grundlagde de to grene af dynastiet.
Batu var den første af batuiderne (eller khanerne over Den Blå Horde), og Orda var den første hersker af khanerne over Den Hvide Horde. Efter Jani Beg ibn Özbegs død oplevede batuiderne en periode med anarki, som sluttede med mordet på Berdi Beg Khan omkring 761 H (1360 AD).
Under Ghiyath al-Din Toqtamish blev de to dynastier derpå genforenede under navnet jochiderne – eller Den Gyldne Horde. Man ikke kender meget til Toqtamishs oprindelse, men man ved, at han var Timurs undersåt, og at denne udnævnte ham til hersker over Utrar, nord for Shash (Taskjent). I 784 (1382) hærgede Toqtamish Rusland, plyndrede og ødelagde Moskva og genetablerede jochidisk herredømme der.
Skønt Timur ikke var en krævende overherre, var han og Toqtamish altid på kant med hinanden, og der opstod en rivalisering imellem dem, fordi de begge tydeligvis kunne lide en god kamp. År efter år kæmpede de mod hinanden over hele Centralasien.
Til slut udraderede Timur i foråret 797 (1395) Toqtamishs hær som gengæld for jochidiske indfald ind i Kaukasus. Han ødelagde og plyndrede Toqtamish’s hovedstad Saray i Volga-området i Rusland og tvang ham til at opgive sin khantitel. Selv da fortsatte Toqtamish med at kæmpe i 10 år mere, og han søgte endda en forsoning med Timur kort før dennes død i 807 (1405).
Det hedder sig, at Toqtamish døde i kamp senere samme år, og han er indgået i folkesagnene som en heroisk figur i de centralasiatiske mundtlige, episke overleveringer.
På denne mønt giver Toqtamish ikke sig selv nogle titler, men kalder sig blot ”Den Retfærdige Sultan”. Møntens lette vægt viser sølvmønternes faldende værdi i regionen på denne tid.

