I året 606 H (1209-1210 AD) marcherede den ayyubidiske hersker, al-’Adil Abu Bakr 1., ud af Cairo med den hensigt at tage sig af den politiske situation i Anatolien og Mesopotamien. Det var første gang, han selv ledede den ayyubidiske hær, for tidligere havde han overladt det til sine sønner al-Awhad Ayyub og al-Ashraf Musa.

Han tvang først georgierne til at trække sig ud af Armenien, og derefter rettede han sin opmærksomhed mod Mesopotamien i håbet om at kunne svække zangiden fra Sinjar, Qutb al-Din Muhammads magt.

Han erobrede byen Nisibin, nu Nusaybin, på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien og belejrede derefter Sinjar. Da han ankom dertil, stod han overfor en koalition af zangider, begtiginider, rumseljukkere og frafaldne ayyubider. Den abbasidiske kalif al-Nasir li-Din, arrangerede imidlertid en fredsaftale, som tillod al-’Adil Abu Bakr at beholde Nisibin.

I mellemtiden havde Artuq Arslan, artuqide-herskeren over Mardin, og Nasir al-Din Mahmud fra Hisn Kayfa holdt sig uden for konflikten og havde støttet al-’Adil Abu Bakr, fordi de følte sig mere truede af zangiderne end af ayyubiderne.

Denne mønt bærer i bagsidens indskrift navnet på den ayyubidiske hersker som ” Den Retfærdige Konge, Troens Sværd, Abu Bakr”. Manden, der ses ridende på en løve på forsiden, menes at repræsentere Mars i konstellation med Løven, en astrologisk henvisning, der har været kendt af mange. Det er også blevet foreslået, at det var guden Dionysos, der rider på ryggen af en leopard, eller snarere en panter, som i antikken ofte blev afbildet som hans ledsager.

Den samtidige befolkning har sandsynligvis set det som billedet på herskeren ”Artuq Løven”, som her levendegjorde sit navn ved ubekymret at ride på ryggen af en spankulerende løve.