Almoraviderne (eller al-murabitun’erne) i Marokko og Spanien, 448-541 H/1056-1147 AD

Faktuelle oplysninger
Dynasti
Almoraviderne (eller al-murabitun’erne) i Marokko og Spanien, 448-541 H/1056-1147 AD
Hersker og datoer
‘Ali ibn Yusuf, (500-537 H/1106-1143 AD) og arvingen Tashufin ibn ‘Ali, (533-537 H/1139-1143 AD)
Mønt navn
Madinat Fas – byen Fez i Marokko
Dato
536 H (1141-1142 AD)
Metal
Guld dinar
Vægt
4,15 g
Mål
26,5 mm
Inventar nr.
C 137
Indskrift & design

Forside

Midterfelt

la ilah illa / allah / muhammad rasul allah / amir al-muslimin ’ali ibn yusuf / wali ’ahd al-muslimin / al-amir al-mansur / tashufin
“der er ingen gud uden Gud, Muhammad er Guds sendebud, muslimernes Hersker, ‘Ali ibn Yusuf, Arvingen blandt muslimerne, Den Sejrrige Prins Tashufin”.

Omskrift

bism allah wa man yattabi‘u ghayr al-islami dinan falan yuqbala minhu wa huwwa fi-l’akhira min al-khasirin
“Hvis nogen ønsker sig en anden religion end overgivelsen til islam, så bliver den ikke godtaget fra ham; i det hinsidige vil han være en af de fortabte”.
(sura 3, Amrams slægt” (Al ’Imran) vers 85)


Bagside

Midterfelt

al-imam / ‘abd allah / al-‘abbasi / amir al-mu’minin
“imamen, Guds Tjener, abbasiden, De Troendes Hersker”.
Nedenunder ses 2 stjerner omkring hvad kunne være et bogstav.

Omskrift

bism allah al-rahman al-rahim duriba hadha’l-dinar bi-madinat fas ‘am sitt wa thalathin wa khamsmi‘a
“I den nådige og barmhjertige Guds navn, denne dinar blev præget i Fez i året seks og tredive og fem hundrede”.

Historisk note

‘Ali ibn Yusuf arvede et stort rige fra sin far, som havde opnået megen beundring og respekt, og hans navn var muslimernes stolthed. Imidlertid var den sidste del af den almoravidiske regeringsperiode præget af konstant nedgang. De var ikke længere stærke nok til at modstå hverken den kristne fremrykning i Spanien, hvor der allerede var kaos og splid mellem muslimerne, eller masmuda’ernes fremrykning fra den anden side af Atlas-bjergene i det sydlige Marokko. Yusuf havde rådet ’Ali til at håndtere masmuda’erne forsigtigt for at undgå en opstand, men ’Ali fulgte ikke faderens råd. Imens voksede den gryende almohadiske bevægelse i styrke under forberedelserne til deres invasion af Maghreb. Almoraviderne led under en mangel på indtægter, som førte dem til at udskrive høje skatter, langt højere end dem som islamisk lov foreskrev. De blev derved beskyldt for grådighed og begærlighed. ’Ali efterlod et meget reduceret og svækket rige til sin søn Tashufin, som kun herskede i tre år fra 537-540 H/1143-1145 AD.

Den sidste almoravidiske hersker, Ishaq ibn ‘Ali, blev dræbt i 541 (1147) af den almohadiske leder Ibn Tumart, som derefter førte sin tropper over Gibraltarstrædet for at erobre Spanien.

På trods af de vanskeligheder, som ‘Ali ibn Yusuf oplevede i sin regeringstid, har mønterne præget af ham i Fas (Fez) dateret 535-537 nogle af de mest kunstfærdige og dekorative kufi- indskrifter set noget sted. Som kalligrafiske små mesterværker en miniature er de højt værdsat for deres skønhed. På denne mønt er ’Ali beskrevet som ”Muslimernes Hersker” og hans søn og arving Tashufin som ”Muslimernes Øverste Stedfortræder, Den Sejrrige Prins, Tashufin”. Som det er almindeligt på de almoravidiske mønter er den fjerne abbasidiske kalif anerkendt som “Imamen, Guds Tjener, abbasiden, De Troendes Hersker”, men den pågældende kalif, i dette tilfælde al-Muktafi (530-555 /1136-1160) fik aldrig sit egentlige navn på mønten.

Copyright 2022 © - Davids Samling