Almohaderne (eller muwahhiderne) i Marokko og Spanien, 524-668 H/1130-1269 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt
bism allah al-rahman al-rahim / wa’l-hamd lillah wahdahu / la ilah illa allah / muhammad rasul allah / al-mahdi imam al-umma
”I den nådige og barmhjertige Guds navn, og lovprisningen er til Gud alene, der er ingen gud uden Gud, Muhammad er Guds sendebud, al-Mahdi er samfundet leder”.
Omskrift
opdelt i fire halvmåneformede dele
Kl. 12: wa ilahukum ilah wahid, kl. 9: la ilah illa huwwa al-rahman al-rahim, kl. 6: wa ma bikum min ni‘ma fa min allah, kl. 3: wa ma tawfiqi illa billah
“og din Gud er Gud alene, der er ingen gud uden Gud, den nådige og den barmhjertige, og hvad som helst du synes er skønt skyldes Gud, og min succes skyldes kun Gud”.
Bagside
Midterfelt
al-qa’im bi-amr allah al-khalifa / abu muhammad ‘abd al-mu’min / ibn ‘ali amir al-mu’minin / amir al-mu’minin abu ya’qub / yusuf ibn amir al-mu’minin
“al-Qa’im bi amr Allah kaliffen, Abu Muhammad ‘Abd al-Mu’min, søn af ’Ali De Troendes Hersker, De Troendes Hersker Abu Ya’qub Yusuf, søn af De Troendes Hersker”.
Omskrift
Kl. 12: amir al-mu’minin, kl. 9: abu yusuf ya’qub, kl. 6: ibn amir al-mu’minin, kl. 3: ibn amir al-mu’minin
“De Troendes Hersker, Abu Yusuf Ya’qub, søn af De Troendes Hersker”.
Historisk note
Historisk note
Abu Yusuf Ya’qub al-Mansur var den tredje almohadiske hersker og en succesfuld hærfører. For at bevare og udvide deres rige førte de første fire almohadiske herskere så godt som konstant krige i Nordafrika, Spanien og på Balearerne.
Troppernes tiltro til Muhammad ibn Tumarts lære – han var grundlæggeren af den almohadiske sekt – styrkede deres kampiver. De kaldte ham al-Mahdi (Messias). Ligeledes styrkedes de af Abu Yusuf Ya’qubs uovervindelighed, den tids De Troendes Hersker. Men de gabte over for meget, og de krav, de stillede til deres undersåtter, førte snart til nederlag i Spanien og fremkomsten af separatistiske bevægelser i Ifriqiya.
Deres mønter fokuserede imidlertid på det almohadiske dynastis bedrifter med tilføjelsen af al-Mahdis navn, ligesom ‘Abd al-Mu’mins og hans efterfølgeres navne.
Navnene, titlerne, tilnavnene og genealogierne, der er mast sammen på mønterne, er så mange, at der er meget lidt plads til andre inskriptioner.
Den samvittighedsfulde omhu, med hvilken herskerne fremstiller deres genealogier, gør det meget svært at udskille hvem, der faktisk herskede, blandt mængden af navne og titler.
Forvirringen blev stærkt forøget ved udeladelsen af dateringer, som ellers er en stor hjælp, når man skal beskrive en mønt fra den islamiske verden.
Indskrifterne er skrevet i en kursiv naskhi-skrift snarere end i den traditionelle kufi, og midterfeltets indskrifter på både for- og bagside er anbragt i en firkant omgivet af fire halvmåneformede dele.
Abu-Yusuf Ya‘qub var den første, der prægede en prægtig serie dinarer, som både bar navnene på hans far, Abu Ya‘qub Yusuf, og hans bedstefar, Abd al-Mu’min på bagsidens midterfelt, og hans eget i de halvmåneformede dele.
Denne udformning af almohadiske mønter blev fulgt af alle de følgende herskere i Nordafrika, indtil begyndelsen af det 16. århundrede AD.
