Dette er den sidste mønttype fra Husam al-Din Yuluq Arslan, og det ret barske billede af en figur, der holder et afhugget hoved, kan have haft en politisk betydning.

Skønt Yuluq Arslans navn stadig nævnes i bagsidens indskrift, med titlen ”Konge over Diyarbakir”, og også hans fars og farfars navn, nævner han to ayyubidiske overherrer, al-Malik al-Afdal ’Ali – den tidligere ayyubidiske hersker over Damaskus – og dennes yngre bror, al-Zahir Ghazi, herskeren over Aleppo.

Disse var begge sønner af Saladin. Indskrifterne undlader at nævne Saladins bror, al-’Adil Abu Bakr, som på dette tidspunkt belejrede Mardin, mens al-Afdal ’Ali og al-Zahir Ghazi angreb Damaskus i håbet om at begrænse onklens voksende magt. Som resultat heraf måtte ’Adil Abu Bakr efterlade sin søn al-Kamil til at opretholde belejringen af Mardin, mens han selv vendte tilbage til Damaskus.

Da denne mønt blev præget, var brødrene ved at vinde, og udeladelsen af ’Adil Abu Bakrs navn indikerer Yutluq Arslans forståelige skift af loyalitet.

På forsiden henviser navnet Nur al-Din Atabeg til Nur al-Din Arslan Shah, den zangidiske atabeg over Mosul, som er nævnt der, fordi han var kommet Yuluq Arslan til hjælp, havde besejret al-Kamil i kamp og tvunget ham til at trække sig tilbage til Mayyafariqin, hvorved belejringen af Mardin ophævedes.

Personen på denne mønts forside er en fremstilling af planeten Mars, krigsguden. Mars blev ofte i islamisk ikonografi portrætteret siddende, og her holder han et sværd i højre hånd og et afhugget hoved i sin venstre. Planetens rødlige farve er i sig selv blevet associeret med blodsudgydelse. Valget af dette billede var tydeligvis passende, når artuqiderne kun med nød og næppe var blevet reddet af deres allierede fra et skæbnesvangert nederlag.