Denne mønt blev præget af Husam al-Din Yuluq Arslans bror og efterfølger, Nasir al-Din Artuq Arslan (som betyder Troens Forsvarer, Artuq Løve). Det er den første mønt, udstedt af artuqiderne i Mardin, der har et møntsted angivet, siden en tidlig mønt udstedt af Timurtash i 543 H.

Nu inkluderes navnet Sayf al-Din al-’Adil Abu Bakr 1., som var blevet den øverste ayyubidiske hersker i Cairo. Det står under den abbasidiske kalif al-Nasir li-Din Allahs navn på bagsiden. Al-’Adil Abu Bakr var stadig fast besluttet på at få magten over Mardin, som han anså for at være nøglen til Diyarbakir og Øvre Mesopotamien, og i 599 H (1202 AD) beordrer han en hær, anført af sønnen al-Ashraf Musa, til at angribe fæstningen.

Det mislykkedes for al-Ashraf Musa, men man indgik diplomatiske aftaler, som tvang Artuq Arslan til at anerkende al-’Adil Abu Bakr som sin overherre og til at betale ham en erstatning på 150.000 gulddinarer.

Kentauren med kronet hoved på forsiden af denne mønt repræsenterer stjernetegnet Skytten, og kentaurens hale ender i et dragehoved. Da dragehoveder blev anset for at være meget uheldsbringende, ses kentauren vendt bagud, med en pil rettet mod dragens åbne gab snarere end mod sin egen hale, som ansås for at være lykkebringende. Denne tilføjelse til symbolismen af et dragehoved på halen ses meget sjældent på mønter og kan have været en henvisning til solformørkelsen, som skete i 598 (1201).

Tilstedeværelsen af et møntsted gør det dog tydeligt for al-’Adil Abu Bakr, at Mardin tilhørte Artuq Arslan, ligesom det at sigte på den uheldige drages hoved sandsynligvis skulle vise Artuq Arslans sande følelser over for sin ayyubidiske overherre.