Det zangidiske dynasti blev grundlagt af Qasim al-Dawla Aqsunqur, en tyrkisk slave hos storseljukken Malik Shah 1. Han blev udnævnt til hajib (kammerherre) og blev derefter guvernør over byen Aleppo i Syrien fra 479-487 H/1086-1094 AD. Han døde i 487, og seljukkerne, artuqiderne og korsfarerne kæmpede derefter om magten i Aleppo, indtil den zangidiske hersker over Mosul, ’Imad al-Din Zangi ibn Aqsunqur, erobrede den i 523 (1129).

Ved hans død i 541 (1146) overtog hans anden søn, Nur al-Din Mahmud, magten i Aleppo. Han genskabte ikke alene byen og styrkede dens berømte fæstninger, men han blev også berømt i den islamiske verden på grund af sine sejre over korsfarerne. Han var en rendyrket sunni-muslim, som byggede skoler, moskeer og andre offentlige bygninger, men han var også tolerant over for de kristne, jøderne og shiitterne, som levede i hans kongerige.

Denne mønt, som menes at være Nur al-Dins første kobber-udmøntning, efterlignede byzantinske, kristne standardtyper. De findes i et stort antal og er normalt i dårlig stand, og de har derfor sandsynligvis været i cirkulation i mange år. Kristne motiver på figurative kobbermønter præget af muslimske herskere er ikke noget zangiderne har indført, for det er set på mønter fra saltuqiderne i Erzurum, inaliderne i Amid, danishmendiderne i Malatya og den rumseljukkiske Rukn al-Din Mas’ud.

Mønten har ingen islamiske karakteristika overhovedet, bortset fra navnet Nur al-Din, som betyder Troens Lys. Prototypen med to figurer på møntens forside og en Kristus-figur på bagsiden var formentlig en follis, udstedt af den byzantinske kejser Konstantin 10. (451-459/1059-1067). Eksempler på denne type mønter cirkulerede formodentlig vidt omkring i det østlige Anatolien og er således blevet anset for at være en passende model for Nur al-Dins tidligste mønter, fordi de normalt ville blive accepteret af hans mange kristne undersåtter.