Theodor Philipsen

Theodor Philipsen uddannede sig i 1862-1869 på Kunstakademiet i København. I 1875-1876 var han elev af Léon Bonnat (1833-1922) i Paris.

Philipsen var en af de danske kunstnere, som i perioden omkring århundredeskiftet var meget berejst og velorienteret udi den moderne kunst. Han forstod den impressionistiske teknik og arbejdsmetode, som han udviklede i overensstemmelse med den danske natur og det danske vejr. Hans foretrukne motiv var det landlige liv på egnen omkring Kastrup og øen Saltholm, hvor omdrejningspunkterne var gader, marker og sund, oftest med kvæg, heste og fugle.

I dag kendes Philipsen for sine stemningsmættede, lys- og farveintense malerier, men også for de farveglaserede dyreskulpturer og fade, som han lejlighedsvis arbejdede med. Og fordi Philipsen var dybt inspireret og påvirket af de franske impressionister, blev han ikke blot en central skikkelse i dansk kunst; han var også respekteret blandt yngre kunstnere og fik stor betydning for de efterfølgende generationer.