Theodor Philipsen

1840-1920
Theodor Philipsen uddannede sig i 1862-1869 på Kunstakademiet i København. I 1875-1876 var han elev af Léon Bonnat (1833-1922) i Paris.
Philipsen var en af de danske kunstnere, som i perioden omkring århundredeskiftet var meget berejst og velorienteret udi den moderne kunst. Han forstod den impressionistiske teknik og arbejdsmetode, som han udviklede i overensstemmelse med den danske natur og det danske vejr. Hans foretrukne motiv var det landlige liv på egnen omkring Kastrup og øen Saltholm, hvor omdrejningspunkterne var gader, marker og sund, oftest med kvæg, heste og fugle.
I dag kendes Philipsen for sine stemningsmættede, lys- og farveintense malerier, men også for de farveglaserede dyreskulpturer og fade, som han lejlighedsvis arbejdede med. Og fordi Philipsen var dybt inspireret og påvirket af de franske impressionister, blev han ikke blot en central skikkelse i dansk kunst; han var også respekteret blandt yngre kunstnere og fik stor betydning for de efterfølgende generationer.
- Kunstværk

Gæs flyver op, 1891
Glaseret lertøj

Køer i strandkanten, 1892
Glaseret lertøj

Ponte Molle, 1902
Olie på lærred

Ved Ponte Molle uden for Rom, 1902
Olie på lærred

Vejen ”Inter muros” bag Villa Borghese, 1902
Olie på lærred

Køerne drives hjem langs Maglemær Vænge, 1905
Olie på lærred

Stående hest, ca. 1905
Glaseret lertøj

En kvie og en tyrekalv, 1906
Glaseret lertøj

Æsler på torvet i Sulmona, 1907
Olie på lærred

Bissevejr, 1909
Olie på lærred

Heste bag Vanderens Vænge, 1915
Olie på lærred



