Johannes Larsen

Flere kunstnere

1867-1961

Johannes Larsen blev uddannet på Kunstnernes frie Studieskoler i København i 1884-1893 sammen med en række andre fynske malere, som senere kom til at udgøre kunstnergruppen Fynboerne. Efter studierne vendte han tilbage til barndomsbyen Kerteminde, hvor han opførte huset Møllebakken, som var hans hjem og samtidig et samlingssted for kunstnere og forfattere i flere årtier.

Sin store viden om og kærlighed til naturen samt blomster og dyr, i særdeleshed fugle, blev udfoldet i tegning, oliemaleri og akvarel såvel som i træsnit og raderinger til videnskabelige bogværker samt til St. St. Blichers digtsamling Trækfuglene (1838). Johannes Larsen blev sidenhen kendt som ’Fuglemaleren’, netop fordi han formåede at indfange det karakteristiske i fuglenes liv, bevægelser og anatomi.

I dag betragtes Johannes Larsen som en betydelig maler i dansk kunsthistorie, og til stadighed formår hans kunst at indbyde til fordybelse i Danmarks flora og fauna.

Udforsk
DynamicSubcollectionPickerBlock
VisitUsBlock

Besøg os og fortab dig i kunsten

Copyright 2022 © - Davids Samling