J.F. Willumsen

1863-1958
Jens Ferdinand Willumsen var uddannet på Kunstakademiet og på Kunstnernes frie Studieskoler i København. Efter sine studier rejste han til udlandet, og i årene 1890-1894 bosatte han sig i Paris, hvor han blev påvirket af de nye, symbolistiske strømninger i kunsten.
Willumsen havde et talent og en spændvidde som få andre i dansk kunsthistorie, idet han udtrykte sig som både maler, billedhugger, keramiker, fotograf, grafiker og arkitekt. I dag er han særlig anerkendt for sin personlige og – i overvejende grad – ekspressive stil, hvor særligt stærke farver og korte, hurtige penselstrøg er gennemgående stiltræk. Derudover beskæftigede Willumsen sig især med bevægelsesmotiver, naturmetafysik, (selv)iscenesættelse samt eksistentielle spørgsmål.
Ved sin død i 1958 efterlod Willumsen en imponerende og omfattende produktion fra et aktivt kunstnerliv, der strakte sig over mere end 70 år. Selvom der var fældet hårde domme over hans værker i samtiden, anses han i dag for at være en af de mest originale kunstnere i dansk kunsthistorie.
- Kunstværk

Den gamle fattiggård i Hestemøllestræde, 1888
Olie på lærred

Gade i Alora, gående nedad, 1889
Olie på lærred

Slagterbutik ved Nikolaj Tårn, 1890
Olie på lærred

Tyin Sø. Studie til Jotunheim, 1892
Akvarel på papir

Vase, 1897
Stentøj

Vase, 1897
Stentøj

Vase, 1898
Stentøj

Pottemagervasen, 1900
Brændt ler, P. Ipsens Enke Terracottafabrik

Bjerget på den anden side af søen farves rødt af solens stråler, 1901
Akvarel på papir

Dreng, der står på eet ben og stryger strømpen af, 1902
Akvarel på papir
.jpg)
En bjergbestigerske, 1902
Akvarel på papir

Fugleskitser, 1903
Papirklip med blyantstegning



