De ghaznavidiske herskere over Khorasan, Afghanistan og Indien, 366-583 H/977-1187 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt
‘adl (med små bogstaver) / la ilah illa / allah wahdahu / la sharik lahu / al-qa‘im bi-amr allah
opefter til højre sin, opefter til venstre ‘ayn
“der er ingen gud uden – retfærdig – Gud, Han alene, Han har ingen ligemænd, al-Qa‘im bi-amr Allah, [bogstaverne] sin og _’ayn_”.
Indre omskrift
bism allah duriba hadha’l- dinar bi-ghazna sana ithnatayn wa thalathin wa arba‘mi‘a
“i Guds navn denne dinar blev præget i Ghazna i året to og tredive og fire hundrede”.
Ydre omskrift
lillah al-amr min qabl wa min ba’d wa yawma‘idhin yafrahu al-mu’minin bi-nasr allah
”Afgørelsen tilkommer Gud, førhen og fremover. På den dag vil de troende fryde sig over Guds hjælp”.
(sura 30, Byzantinerne (al-Rum) del af vers 4 og 5)
bagside
Midterfelt
lillah fath lillah / muhammad rasul allah / shihab al-dawla / wa qutb al-milla / mawdud
“for Gud sejr, Muhammad er Guds sendebud, Statens Klare Stjerne og Folkets Ledestjerne, Mawdud”.
Omskrift
muhammad rasul allah arsalahu bi’l-huda wa din al-haqq li-yuzhirahu ‘ala al-din kullihi wa law kariha al-mushrikun
”Gud er den, der sendte sin udsending Muhammad med retledningen og den sande religion for at lade den sejre over al anden religion, selvom de, der sætter andre ved Guds side, hader det”.
(sura 9, Omvendelse (al-Tawba), vers 33)
Historisk note
Historisk note
Efter at ghaznaviden Mas’ud ibn Mahmud havde trukket sig tilbage til Punjab efter sit katastrofale nederlag til seljukkerne ved Dandanqan i 431 H (1041 AD), blev han myrdet af hæren, og de udnævnte hans bror, Muhammad ibn Mahmud, til hans efterfølger. Denne havde hersket kortvarigt efter Mahmuds død i 421 (1030) og var derefter vendt tilbage til Afghanistan.
Mas’uds ældste søn, Mawdud, som på dette tidspunkt var guvernør over Balkh, og som prøvede at fastholde kontrollen med Tukharistan over for seljukkernes angreb, modtog nyheden om begivenhederne, der var ved at ødelægge hans familie.
Han satte sig straks for at hævne sin fars mord, afsætte sin onkel Muhammad, som nu var blind og intet mere end en marionet-hersker under oprørernes kontrol samt at udslette deres hær.
Han udslettede oprørernes tropper i rajab 432 (marts 1041). På trods af, at Mas’ud havde mistet Khorasan, og Mawdud var ude af stand til at fastholde Tukharistan, lykkedes det Mawdud at stoppe seljukkerne, da de nærmede sig Ghazna, og han fastholdt kontrollen over Nordindien med Lahore som centrum.
Ordet fath, sejr eller triumf, på bagsiden af denne mønt er et tegn på Mawduds nye og ubestridte magt i Ghazna, hvor den er præget. Efter tabet af Nishapur, som var ghaznavidernes handelscentrum og hovedmøntsted, blev deres guldmønter meget mere sjældne, end de havde været i deres velmagtsdage. Mawdud døde for tidligt i 440 (1048) efter en regeringsperiode på syv år, mens han var ved at drage af sted for at generobre Sistan. Han var en dygtig hersker, som sikrede sit dynastis fremtid under mindre forhold i det næste århundrede, indtil ghaznaviderne til sidst blev styrtet af ghuriderne.
