Kort før den ghaznavidiske hersker, Mahmud ibn Sebüktigins død omstyrtede hans søn Mas’ud den buyidiske hersker, Majd al-Dawla, i Rayy (i dag Teheran). Majd al-Dawla var kun elleve år, da han overtog tronen, og den virkelige magt lå derfor hos hans mor, regenten Sayyida bint Rustam, som var datter af den bawandidiske hersker over Mazandaran. Hun afgav ikke magten, da Majd al-Dawla blev myndig, men herskede fortsat for ham gennem hans 31-årige regeringsperiode, og hun døde blot et år, før han selv gjorde i 419 H (1028 AD), hvilket efterlod ham reelt magtesløs.

Da Mahmud blev spurgt, hvorfor han ikke havde fjernet buyiderne længe før, svarede han, at hvis en mand havde hersket, ville han have været nødt til at efterlade en hær for at forhindre, at de vendte tilbage, men da det var den svage Majd al-Dawla, som var styret af sin magtfulde mor, var det ikke nødvendigt, fordi under de omstændigheder udgjorde Majd al-Dawla ingen fare.

Erobringen af Rayy gjorde det muligt for ghaznaviderne at udvide deres magt gennem det nordvestlige Iran, inklusive områderne som kakuyiderne styrede. Som tegn på deres overgivelse prægede byer som Hamadan mønter i Mahmuds søns og efterfølgers navn, Masud.

Dette særligt kunstneriske eksempel kopierer designet på en typisk iransk mihrab, med buens svikkel dannet af to fuglehoveder vendt mod hinanden. Da Masud havde siddet på tronen i tre år, var han ikke længere tilfreds med kun at have sit egentlige navn på mønten, men placerede de langt mere kunstfærdige titler al-nasir li-din allah al-hafiz ’ubayd allah mas’ud ibn mahmud (Hjælperen af Guds tro, Beskytteren af Guds Tjenere, Mas’ud ibn Mahmud). Møntstemplerne, der blev brugt til denne mønt, var typiske for dem, der brugtes af den kakuyidiske mønt i Hamadan.