Dobbelt frontispice-maleri fra et eksemplar af Jamis Yusuf wa Zulaykha. ”Picnic i en træhytte”
Denne frontispice har, som det så ofte er tilfældet i persiske manuskripter, ingen relation til hovedteksten. Emnet for maleriet er forberedelsen af en mindre fest, hvor hovedpersonerne er de to unge mænd, der slapper af i en hytte anbragt i et platantræ.
Det, der gør maleriet særlig interessant, er foregået efter manuskriptets færdiggørelse.
En senere ejer har haft religiøse skrupler ved at besidde et manuskript fyldt med figurative malerier. Når man ser nærmere efter, har han pertentligt og med en vis nænsomhed malet en tynd rød streg over alle levende personers hals (inklusive det slagtede dyr). Han har således symbolsk aflivet dem alle. Ingen, hverken Gud eller mennesker, ville kunne beskylde ham for at eje billeder af levende væsener.
Der findes ikke noget egentligt billedforbud i Koranen, men i hadith, beretningerne om profeten Muhammads udsagn og gerninger, anføres det, at det vil gå både malerne og dem, der ejer malerier, ilde på Dommens Dag.