Nizamerne over Hyderabad, 1137-1367 H/1724-1948 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt
Tredje linje: sikka-yi mubarak-i
Første linje: muhammad akbar shah
Anden linje: padhshah-i ghazi 1236
“den velsignede mønt fra Muhammad Akbar Shah, Kriger-kongen, 1236”.
Bagside
Midterfelt
Læses opefter, men ikke linje for linje
darb haydarabad-i farkhunda bunyad 15 jalus-i maymanat-i manus
“præget Hyderabad heldig grundlagt (år) 15 efter tronbestigelsen ved en gunstig skæbne”.
Historisk note
Historisk note
Efter at Deccan-sultanaterne kom ind under mogulerne, kom alle deres landområder, på nær dem holdt af marathaerne, under en enkelt guvernør med centrum i Awrangabad, opkaldt efter Aurangzeb.
En kaotisk tid fulgte efter Aurangzebs død, indtil Qamar al-Din Chin Qilich Khan, en af de dygtigste administratorer i Mogul-riget, genoprettede ro og orden i 1132 H (1720 AD). Han havde titlen nizam al-mulk.
Da Qilich Khan blev kaldt tilbage til Delhi, overlod han guvernørposten over Deccan til sin stedfortræder, Mubaraz Khan, som uden held forsøgte at erstatte ham. Qilich Khan marcherede derpå ind i Hyderabad, som blev hans hovedstad, og mogul-herskeren Muhammad Shah tildelte ham med titlen Asaf Jah, en titel som fortsatte med at gå i arv til alle medlemmer af hans linje.
Asaf Jah måtte kæmpe med de fremrykkende marathaerne, som han fordrev, samt med et oprør fra hans søn Nasir Jang.
Bortset fra disse tilbageslag, havde Asaf Jah ved sin død i 1161 (1748) bragt velstand og kultur til Hyderabad. Adskillige år fulgte med stridigheder mellem hans sønner, og de endte med, at den yngste, ’Ali Khan, blev regent for broderen Salaam Jang. Nizam ’Ali Khan blev efterfulgt af sin søn Sikandar Jah, som herskede indtil 1245 (1829) og derefter af Nasir al-Dawla, som døde i 1274 (1857)
Hyderabad var heldig at have oplyste herskere, som opretholdt fred med englænderne, omorganiserede de administrative og økonomiske systemer, grundlagde skoler og moderniserede staten. Den sidste nizam blev for sin hjælp under Første Verdenskrig tildelt titlen Exalted Highness, og hans søn og arving blev prins af Berar. Staten Hyderabad blev en del af den indiske union i 1948.
Denne nazarana-rupi blev præget i Sikandar Jahs regeringsperiode i hans hovedstad Hyderabad. Skønt det var i marionet-herskeren stormogulen Akbar 2.s navn, har den Hyderabad-møntstedet markante præg. 1236 H var det eneste år, hvori en nazarana-rupi blev præget i Hyderabad.