Efter de sidste år med safavidisk styre i Iran begyndte afghanerne at spille en stadigt vigtigere militær rolle. Mange af dem blev rekrutteret af Nadir Shah Afshar til at følge ham på hans felttog ind i Indien i 1150-1151 H (1737-1738 AD), hvor han besejrede mogulerne. Han plyndrede Delhi og vendte tilbage til Iran med meget krigsbytte, herunder Påfugletronstolen.

Blandt de rekrutterede var Ahmad Khan, som kan kaldes den afghanske stats grundlægger. Hans far var leder af abdali-stammen fra Herat, som havde bosat sig omkring Kandahar. Efter at være trådt i Nadir Shahs tjeneste steg Ahmad Khan hurtigt i graderne til en overordnet stilling.

Da Nadir Shah var blevet myrdet i 1160 (1747) blev Ahmad Khan valgt af de afghanske soldater til at være deres hersker, og fra da af betragtede han sig selv som leder af de østlige områder fra Mashhad til Indien.

Ahmad Khans plan var at styrke sin magt i Afghanistan, at drage fordel af de anarkistiske forhold i Indien ved selv at gøre krav på de områder, der var blevet erobret af Nadir Shah, og sørge for beskæftigelse til sine urolige tilhængere. Han blev anerkendt, med navnet Ahmad Shah Durr-i Durran, der betyder ”Perle af Perler”, og hans dynasti blev kendt som durranierne. Ahmad gjorde Kandahar til hovedstad og omdøbte den til Ahmadshahi.

På den første af Ahmad Khans ni Indien-ekspeditioner blev denne specielle mønt, sawa’i (1 ¼ vægt)-rupien præget i grænsebyen Dira.
Forsiden viser solen i Løvens tegn, et gunstigt tegn og tegnet på en sejrrig hersker, med den langhalede løve vendt mod venstre, og solens stråler stiger op fra dens ryg. Den blev sandsynligvis udstedt som en donativ mønt, snarere end til cirkulation, for at opmuntre Ahmads tropper. Durranierne foretrak også persiske to-linjevers (distikon), som var meget populære på de iranske shahers mønter, på mogulernes og andre indiske herskeres mønter.