Dust Muhammad var lederen af Barakzay-klanen, Sardar Payinda Khans tolvte søn. Payinda Khan havde tjent under durranierne som vesir, og efter at han var blevet dræbt af Zaman Shah Durrani, kæmpede Dust Muhammad om lederskabet i den kaotiske og blodige verden af afghansk politik.

Omsider blev han i 1241 H (1825 AD) emir over Kabul, efter en række hændelser, og han prægede flere anonyme mønter i navnet ”Tidens Herre”, derefter i sin døde fars navn, Payinda Khan, og til slut i 1250 (1834) i sit eget.

I 1255 (1839) fordrev det engelske East India Company Dust Muhammad fra Kabul, hvilket fremskyndede den første afghanske krig, som sluttede med et svidende nederlag til de engelske styrker, og Dust Muhammads tilbagevenden til tronen i 1258 (1842).

Dust Muhammad kan betragtes som grundlæggeren af Afghanistan, som det ser ud i dag, for det var ham, der lagde det geografiske omrids af staten og grundlaget for den interne struktur. Landets grundlæggende stammementalitet er dog den samme den dag i dag.

Forsidens indskrift på denne rupi er tilpas vag, uden navnet på den pågældende hersker. Overgangen mellem durranierne og barakzayerne i Afghanistan foregik over en periode på flere år, i en politisk kaotisk og kompleks tid, hvorfra Dust Muhammad dukkede frem som leder af Barakzay-klanen. I overgangsperioden ville de konservative, religøse ledere (ulama) ikke acceptere, at navnet på en hersker af ikke-kongelig herkomst blev sat på mønterne. Dette førte til den udvej, at man måtte finde et medlem af Durrani-familien, hvis navn kunne bruges, eller at man erstattede det med den sunnitiske kalima, eller med en anonym indskrift, som på denne mønt, bag hvilken de facto-herskeren kunne udøve sin magt.

Mønten blev præget, mens sultan Muhammad Khan Barakzay, en af Payinda Khans andre sønner og bror til Dust Muhammad, herskede i Kabul fra begyndelsen til midten af 1240 (1824). Der blev præget mønter anonymt dér, derpå i Peshawar mellem 1243 og 1246 (1827-1830) i Ayyub Shah Durranis navn og til sidst halv-anonymt i Peshawar fra 1247-1249 (1831-1833).