Khusraw Shah blev født som lav-kaste hindu i Gujarat, blev Qutb al-Din Mubarak Shahs slave og konverterede til islam. Under Mubaraks regeringstid førte Khusraw Shah en hær til Warangal i den frodige Telingana-provins, hvor det lykkedes ham at tage store mængder krigsbytte. Da han drog videre, overvejede han at etablere sig som en selvstændig hersker.

Mubarak fik dog nys om dette og kaldte ham hjem til Delhi. Men i stedet for en straf blev Khusraw Mubaraks højre hånd, og han gjorde sig til den øverste i staten.

Khusraw takkede Mubarak for hans overbærenhed ved at rejse en hær, som afsatte og myrdede sultanen i 720 H (1320 AD). Allerede næste dag besteg han selv tronen som Nasir al-Din Khusraw Shah.

Skønt han var i stand til at formilde mange af stormændene, var der nogle, som så Khusraw som en inkarneret vantro hindu, og de frygtede, at han var en trussel mod islam.

Lederen af denne gruppe var Ghazi Tughluq, som var kommet fra ydmyge kår og havde opnået en høj placering i hæren. Tughluq anmodede forskellige guvernører om hjælp til at afsætte Khusraw, men modtog ingen støtte. Derpå startede han et felttog mod Khusraw, som sendte en hær anført af hans bror for at stoppe Tughluqs fremmarch. Men Khusraws bror blev besejret, og Tughluqs hær fortsatte mod Delhi. Da Tughluq nåede byen, red Khusraw ud for at møde ham. De mødtes i et slag, som Tughluq dog vandt, og han tog Khusraw til fange og fik ham henrettet.

Da der ikke var nogen overlevende prinser i khalji-familien, enedes stormændene om at vælge Tughluq til deres nye leder, og han besteg tronen i 720 (1320) som Ghiyath al-Din Tughluq Shah.

På grund af Khusraws korte regeringsperiode er hans mønter, især guldmønterne, meget sjældne. Han kendte sandsynligvis kun alt for godt sin usikre stilling og sit behov for ”Den Barmhjertiges [Guds] hjælp”. Han kalder sig, noget usædvanligt, for wali amir al-mu’minin (De Troendes Herskers Forvalter).