Jens Juel (1745-1801)
Frederik 6. som regerende kronprins, 1787
Olie på lærred
233,5 x 160 cm
Inventarnummer B 348
I 1780 blev Jens Juel udnævnt til kongelig hofmaler, og i løbet af de efterfølgende år blev han bedt om at udføre en lang række helfigursportrætter af den kongelige familie, deriblandt kronprins Frederik (1768-1839), som var søn af Christian 7. (1749-1808) og dronning Caroline Mathilde (1751-1775). I 1784 – blot 16 år gammel – stod kronprinsen bag et statskup, og fra da af var han kongemagtens legitime repræsentant (regerende kronprins) indtil han i 1808, efter sin fars død, blev kronet som kong Frederik 6. af Danmark og Norge.
Juel har skildret Frederik 6. som regerende kronprins i en alder af ca. 19 år. Iført elegante klæder samt Elefantordenens blå bånd og stjerne ses kronprinsen stående i et adeligt interiør, og med en imødekommende gestus synes det, at han byder beskueren velkommen. Nøjere studier af billedet viser, at Frederik 6. befinder sig i audiensgemakket på Christiansborg Slot, der på dette tidspunkt – i 1787 – var kongens residens. Han er placeret ved siden af et konsolbord, hvorpå der står et taffelur og skulpturen i baggrunden er Amor patriae. Allegori på kærlighed til fædrelandet (1777), udført af den engelske billedhugger Carl Frederik Stanley (1738-1813).1
Helfigursportrættet af kronprins Frederik 6. er særlig interessant, fordi Juel her udviser en helt ny tilgang til den særlige gren af portrætgenren, statsportrættet. Tidligere såvel som på dette tidspunkt i det 18. århundrede udmærkede sådanne portrætter sig ved at være pompøse, iscenesatte og med en komposition, der var tillagt rokokoens glæde ved illusionistisk materialegengivelse, elegante poseringer og afmålt smilende ansigter. Juel skildrer derimod en mere venlig, imødekommende regent uden spor af fortidens arrogance og afstandtagen samt i en enkel komposition, sammenlignet med fortidens portrætter. Endelig er Juels værk også blandt de første danske statsportrætter, som er malet i eksisterende rum med eksisterende møbler.2
C.L. David erhvervede portrættet af kronprins Frederik 6. i 1932. I dag befinder 14 værker af Juel sig i samlingen, både malerier, pasteller og tegninger.

Publiceret i
Publiceret i
Erik Zahle: ”Billedkunst” i C.L. Davids Samling. Nogle Studier, [1], København 1948, s. 201-202, 230-231;
C.L. David: C.L. Davids Samling, København 1960, s. 29;
Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, København 1972, s. 9 og tav. 6;
Vagn Poulsen, Erik Lassen og Jan Danielsen (red.): Dansk kunsthistorie. Billedkunst og Skulptur. Bd. 3, Akademiet og guldalderen, 1750-1850, København 1972, fig. 88, s. 114;
Verner Jul Andersen: Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, 2. udg., København 1983, kat. 406 samt ill. I;
Ellen Poulsen: Jens Juel. Bd. 1, Katalog, København 1991, kat. 409, s. 127;
Ellen Poulsen: Jens Juel. Bd. 2, Malerier og pasteller, København 1991, kat. 409, s. 238;
Poul Erik Tøjner: Museernes bedste billeder, København 1999, s. 198;
Lauritz G. Dorenfeldt: Kongeligt porcelæn. Brogetmalet porcelæn fra Den Kongelige Porcelainsfabrik 1775-1810, København 2016, s. 25;
Thyge Fønss-Lundberg og Anna Schram Vejlby: Jens Juel. En europæisk mester, København 2021, s. 115 (obs: værket er her givet en anden titel);
Fodnoter
Fodnoter
1.
For mere information om dette portræt og de andre, som Juel maler i 1780’erne, se: Thyge Fønss-Lundberg og Anna Schram Vejlby: Jens Juel. En europæisk mester, København 2021, s. 110-116.
2.
Thyge Fønss-Lundberg og Anna Schram Vejlby: Jens Juel. En europæisk mester, København 2021, s. 113.
Danish Paintings and Drawings
Jens Juel (1745-1802)
Greve Jørgen Scheel, 1781
Olie på lærred
Greve Jørgen Scheel, 1781
Olie på lærred
Jens Juel (1745-1802)
Grevinde Charlotte Louise Scheel, f. von Plessen, 1781
Olie på lærred
Grevinde Charlotte Louise Scheel, f. von Plessen, 1781
Olie på lærred
Jens Juel (1745-1802)
Prinsesse Louise Augusta i tyrkisk dragt, 1785-1786
Olie på lærred
Prinsesse Louise Augusta i tyrkisk dragt, 1785-1786
Olie på lærred
Jens Juel (1745-1802)
Kammerherre Johan Frederik Lindencrone, 1787
Olie på lærred
Kammerherre Johan Frederik Lindencrone, 1787
Olie på lærred