Jens Juel (1745-1802)
Bolette Marie Lindencrone, født Harboe, 1787
Olie på lærred
70 x 55 cm
Inventarnummer 207/2006
Portrættet af Bolette Marie Lindencrone (1750-1800) blev malet på et tidspunkt, hvor det ovale format var Jens Juels foretrukne. Sædvanen tro viser han sin model forfra og en anelse drejet. Lyset falder jævnt på ansigtet, der er gennemarbejdet, mens baggrunden er helt neutral. Derudover er Juels tilgang til modellen ligefrem og naturlig – et typisk træk for maleren i 1780’erne, hvor han gentagne gange blev rost for sin portrætlighed. Portrættet af Bolette Marie Lindencrone blev udført sammen med dets pendant, portrættet af hendes mand (B 354), nærmere bestemt i dagene 24.-29. juni 1787, idet Johan Frederik Lindencrone i sin dagbog bemærker, at portrættet af hans kone ”ligner overmaade meget”.1
Bolette Marie Lindencrone er skildret med højt opsat hår og med lange slangekrøller ned langs halsen. På håret hviler et gennemsigtigt, tilbageslået slør. Den lyseblå kjole har en dyb brystudskæring, og over kjolen ses et sart, gennemsigtigt slag med et mønster langs kanten. Nederst er der placeret en forholdsvis enkel buket af blomster – i det 18. århundrede betyder pynt og stads alt for en dame af en vis status.
Johan Frederik og Bolette Marie Lindencrone blev gift i 1768 og sammen fik de seks børn. Blot én datter blev voksen, og hun giftede sig senere til efternavnet Hegermann. Bolette Marie Lindencrone er derfor stammoder til slægten Hegermann-Lindencrone, hvor man bl.a. finder porcelænsmaleren Effie Hegermann-Lindencrone (MK 22). Det er dog langt fra det eneste værk, som relaterer sig til familien Lindencrone i Davids Samling, idet museet ejer adskillige kinesiske eksportvarer fra ca. 1739-1741 (22/1970 og 51/1978), som stammer fra Bolette Maries svigerfar, supercargo for Dansk Asiatisk Kompagni, Christen Lintrup (1703-1777).

Publiceret i
Publiceret i
Fortegnelse over en Samling af Malerier, Tegninger og Kobbere, udstillet af Selskabet Konstforeningen, Kjöbenhavn 1828, kat. 41, s. 9;
V. Winkel & Magnussen (red.): Kunst i privat eje, bd. 2, København 1945, fig. 2, s. 356, 359;
Bredo L. Grandjean: Marienborg. Et nordsjællandsk landsteds historie, Lyngby 1977, s. 31;
Ellen Poulsen: Jens Juel. Bd. 1, Katalog, København 1991, kat. 414, s. 129;
Ellen Poulsen: Jens Juel. Bd. 2, Malerier og pasteller, København 1991, kat. 414, s. 254;
Jesper Asmussen: Mølleåen: fra Bastrup Sø til Øresund, København 2011, s. 52;
Kenneth Bo Jørgensen: Marienborg, København 2014, s. 64;
Thyge Fønss-Lundberg og Anna Schram Vejlby: Jens Juel. En europæisk mester, København 2021, s. 339, 363;
Fodnoter
Fodnoter
1.
Ellen Poulsen: Jens Juel. Bd. 1, Katalog. København 1991, kat. 214, s. 128.
Dansk maleri og tegninger
Jens Juel (1745-1802)
Kontreadmiralinde Helena Charlotte Lassen, f. Nordtmann, 1801-1802
Olie på lærred
Kontreadmiralinde Helena Charlotte Lassen, f. Nordtmann, 1801-1802
Olie på lærred
C.W. Eckersberg (1783-1853)
Korsklinten ved Liselund på Møn, 1809
Olie på lærred
Korsklinten ved Liselund på Møn, 1809
Olie på lærred
C.W. Eckersberg (1783-1853)
Udgangen af Bois-de-Boulogne til Longchamp, 1812
Olie på lærred
Udgangen af Bois-de-Boulogne til Longchamp, 1812
Olie på lærred
C.W. Eckersberg (1783-1853)
Akvædukten i Arcueil, 1812
Olie på lærred
Akvædukten i Arcueil, 1812
Olie på lærred