Niels Skovgaard (1858-1938)
Højslette ved Gudbrandsdalen, 1911
Olie på lærred

Livet igennem arbejdede Niels Skovgaard alsidigt med flere forskellige kunstneriske genrer og materialer, deriblandt maleri, keramik, tegning og skulptur. Kærligheden til naturen var stor, og den kom særligt til udtryk i hans malerier, bl.a. fordi han livet igennem dyrkede de nordiske landskaber, som han ivrigt opsøgte og begav sig ud i for at finde motiver og for at male.

For Skovgaard blev det norske landskab et tilbagevendende motiv, og i perioden 1906-1922 rejste han ofte til landet mod nord, hvilket hans mange malerier og tegninger vidner om. Han var især betaget af Gudbrandsdalen – den ca. 200 km lange dal, som ligger i den del af Norge, der kaldes Østlandet. Skovgaard udforskede en imponerende stor del af det storslåede område, hvor bjerge, fjelde og skove blev skildret igen og igen.

Motivet til Højslette ved Gudbrandsdalen stammer fra Sandsæter, som Skovgaard besøgte på en længerevarende rejse i Norge sammen med sin familie fra juli til september 1911. I billedet ses den frodige højslette, malet i grøn-gul-orange nuancer. En bæk og græssende køer markerer overgangen til mellemgrunden, der munder ud i fjeldområdet Rondanes høje tinder i baggrunden.

Skovgaard lod ofte vejret spille en fremtrædende rolle i sine værker. Karakteristisk for de malerier, han skabte i Norge, er derfor det vekslende vejr, som han oplevede under sine ophold¹ (se også B 432). I Højslette ved Gudbrandsdalen har Skovgaard søgt af indfange de flygtige solstrejf og skyernes skygger, der kastes i det åbne, flade landskab. På den måde formår han på naturalistisk vis at skildre de bevægelser, som man kan opleve i naturen.

Højslette ved Gudbrandsdalen er et forarbejde til et større oliemaleri med samme titel.²