Julius Paulsen

Flere kunstnere

1860-1940

Julius Paulsen var uddannet fra Kunstakademiet i København, dog uden at få sin afgangseksamen. I stedet for sine studier helligede han sig i de efterfølgende år flere udlandsrejser, som kom til at sætte markante aftryk på hans stil og teknik.

Paulsen var inspireret af de mange forskellige kunstneriske strømninger og var motivisk bredtfavnende, idet han arbejdede med modelbilleder og portrætter samt interiører og landskaber. Særlig karakteristisk for Paulsen er hans mange, sanselige modelbilleder, der vakte kunstkritikernes opmærksomhed, såvel som hans stemningsfulde landskabsbilleder, der er rige på subtile, samstemte farver og lysgengivelser.

I sin samtid vandt Paulsen stor popularitet og anerkendelse, men efter sin død i 1940 kom han efterhånden til at stå i skyggen af sine samtidige malerkolleger, eksempelvis P.S. Krøyer og Vilhelm Hammershøi. Ikke desto mindre applauderes Paulsen i dag for sin tekniske dygtighed og for landskabsmotiverne fra Tisvilde og Skagen.

Udforsk
DynamicSubcollectionPickerBlock
VisitUsBlock

Besøg os og fortab dig i kunsten

Copyright 2022 © - Davids Samling