Fritz Syberg

Flere kunstnere

1862-1939

Fritz Syberg voksede op i Faaborg på Fyn, hvor han blev udlært som håndværksmaler. Herefter rejste han til København for at uddanne sig til kunstmaler. Han gik kortvarigt på Kunstakademiet i 1884 før han fandt vej til den alternative kunstskole Kunstnernes frie Studieskoler, hvor han fulgte maleren Kristian Zahrtmanns undervisning sammen med andre Fynbomalere, bl.a. Peter Hansen og Johannes Larsen.

Sybergs motiver kredser om hans familie og nære omgivelser, særligt fra Kerteminde-egnen, hvor han slog sig ned i 1902. Igennem hans karakteristiske stil med brede, kraftige penselstrøg og de mange landskabsmalerier, viste han sin evne til at fastholde formernes plastiske kvaliteter. Ud over oliemaleriet arbejdede Syberg i akvarel, og som tegner skabte han talrige forlæg til bl.a. illustrationer til H.C. Andersens fortællinger.

Livet igennem udviklede Syberg sin stil og teknik, og gennem svigersønnen, maleren Harald Giersing (1881-1927), fik han kontakt til den yngre generation af modernistiske malere, hvilket kom til at påvirke nogle af hans sene værker.

Udforsk
DynamicSubcollectionPickerBlock
VisitUsBlock

Besøg os og fortab dig i kunsten

Copyright 2022 © - Davids Samling