Da Kay Khusraw 2. døde i 643 H (1245 AD) efterlod han sig 3 yngre sønner. Den ældste, ’Izz al-Din Kay Ka’us, hvis mor var datter af en græsk præst, var 11 år. Den næstældste var Rukn al-Din Qilij Arslan, som var ni år gammel. Hans mor var en tyrkisk kvinde fra byen Konya. Den tredje og den som Kay Khusraw udvalgte til efterfølger var ’Ala al-Din Kayqubad. Han var syv år gammel og søn af Kay Khusraws højt elskede kone Rusudan, datter af dronning Tamara af Georgien.

De ældste emirer var ivrige efter at få kontrollen over, hvad der var tilbage af rumseljukkisk magt. De var indstillet på, at alle tre brødre skulle herske sammen, men blev i begyndelsen enige om at krone den ældste som Kay Ka’us 2.

I mellemtiden blev Qilij Arslan sendt på en mission til den mongolske general Bayju, for at overtale ham til at gå med til, at alle tre brødre kunne herske sammen.

Dette førte til en splittelse mellem Qijil Arslan og Kay Ka’us, for Qijil Arslan og hans tilhængere var indstillet på at underlægge sig mongolerne, mens Kay Ka’us’ tilhængere ønskede at modstå mongolerne med hjælp fra de turkmenere, som havde bosat sig i Anatolien, og de byzantinske grækere.

I 646 (1248) gjorde Qilij Arslan oprør imod Kay Ka’us, omstyrtede ham og erstattede ham på tronen, men kun et år efter blev Kay Ka’us genindsat. Qilij Arslan blev på tronen og deres yngste bror Kayqubad fuldendte triumviratet ved også at blive indsat.

Denne smukke dirhem er præget af Qilij Arslan 4. i Sivas. Det er den tredje og sidste gang, at en hest og rytter ses på en rumseljukkisk mønt. Det er en smuk afbildning af en ædel hest, hvis rytter er i færd med at skyde en pil fra sin bue.

Omskriften giver herskerens navne og titler, og kalder ham: rukn al-dunya wa’l-din qilij arslan ibn kaykhusraw qasim amir al-mu’minin “Verdens og Troens Støtte, Qilij Arslan ibn Kay Khusraw, De Troendes Herskers Partner”. Med det sidste menes den abbasidiske kalif al-Musta’sim, hvis navn ses på forsiden, sammen med møntstedet og dateringen.