Kay Khusraw 1.s anden regeringsperiode endte, efter at han havde besejret den byzantinske hersker over Nicaea, Theodor 1. Laskaris i 607 H (1210 AD). Skønt Kay Khusraw var vinderen, blev han dræbt af en soldat i Laskaris’ hær efter slaget.

Han blev efterfulgt af sin søn ’Izz al-Din Kay Ka’us, som var tidligere guvernør over Malatya. Kay Ka’us havde de store emirers støtte og regerede i ni år. Han blev efterfulgt af sin bror ’Ala al-Din Kayqubad 1., som var så heldig at arve en forenet rumseljukkisk stat, som holdt fred med sine naboer.

’Ala al-Din Kayqubad var en af de mest berømte af de rumseljukkiske herskere, og under hans 15-årige regeringstid nåedes højdepunktet af velstand og kunstnerisk formåen, idet han både var en stor bygherre og kunstmæcen.

En af hans succeser var erobringen i 625 (1228) af Kalon-Oros på den vestlige middelhavskyst. Denne by fik navnet ’Ala’iyya (nuværende Alanya) til ære for herskeren. Byen blev rumseljukkernes vigtigste havneby og vinterresidens.

Khwarazm-shahernes hær, anført af Mangubarni, blev også slået på flugt af Kayqubads hær i et tredages-slag nær Erzincan i det østlige Tyrkiet i 628 (1231), efter at de havde plyndret områderne omkring Erzurum og erobret Akhlat på bredden af Van-søen.

Men denne rumseljukkiske sejr endte skidt, fordi den vakte al-Kamil Muhammad, den ayyubidiske hersker i Egypten og Syriens mistanke. Han blev bekymret over Kayqubads voksende magt, idet denne allerede havde indlemmet artuqidernes landområder. Al-Kamil invaderede Anatolien i 631 (1233), men blev slået tilbage.

Set i bakspejlet var Kayqubad heldig, han døde, før de mongolske il-khanider kom og ødelagde hans magtfulde stat.

I Kayqubads regeringstid blev der opført mange pragtfulde bygninger i Konya og andre steder, herunder moskeer, madrasaer og karavanseraier. Mens hans hof især var persisk-influeret, både hvad angår sproget og kunsten, var designet på mønterne tydeligt anatolske. For at lette handlen var hans dirhemer præget med den traditionelle islamiske standardvægt.