De samanidiske herskere over Khorasan og Østen, 204-390 H/819-1000 AD og De ghaznavidiske herskere over Khorasan, Afghanistan og Indien, 366-583 H/977-1187 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt
la ilah illa / allah wahdahu / la sharik lahu / nasir al-din wa’l-dawla / sebuktekin
“der er ingen gud uden Gud, Han alene, Han har ingen ligemænd, Nasir al-Din wa ’l-Dawla, Sebüktigin”.
Indre omskrift
bism allah duriba hadha’l-dinar bi-harat sana khams wa thamanin wa thalathmi’a
“i Guds navn denne dinar blev præget i Herat i året fem og firs og tre hundrede”.
Ydre omskrift
lillah al-amr min qabl wa min ba’d wa yawma‘idhin yafrahu al-mu’minin bi-nasr allah
”Afgørelsen tilkommer Gud, førhen og fremover. På den dag vil de troende fryde sig over Guds hjælp”.
(sura 30, Byzantinerne (al-Rum) del af vers 4
og 5)
Bagside
Midterfelt
lillah / muhammad rasul allah / al-ta‘i’ lillah / al-malik al-mansur / nuh ibn mansur
“for Gud, Muhammad er Guds sendebud, al-Ta‘i’ lillah, Den Sejrrige Konge, Nuh ibn Mansur”.
Omskrift
muhammad rasul allah arsalahu bi’l-huda wa din al-haqq li-yuzhirahu ‘ala al-din kullihi wa law kariha al-mushrikun
”Gud er den, der sendte sin udsending Muhammad med retledningen og den sande religion for at lade den sejre over al anden religion, selvom de, der sætter andre ved Guds side, hader det”.
(sura 9, Omvendelse (al-Tawba), vers 33)
Historisk note
Historisk note
Det ghaznavidiske dynasti opstod som følge af de mange stridigheder om arvefølgen inden for det samanidiske rige. Ghaznavide-dynastiet var grundlagt af Alptigin, som ledede de tyrkiske tropper i den samanidiske hær.
Den tyrkiske slave, Sebüktigin, som var en af Alptigins mest betroede støtter, blev udnævnt til guvernør over Ghazna under samaniderne i 366 H (977 AD). Imidlertid var han rent faktisk en uafhængig hersker, fordi den samanidiske stat på denne tid var meget svag, og Sebüktigins militære og administrative evner sikrede ham magten i det østlige Afghanistan.
Ghazna ligger på grænsen til de samanidiske områder og tæt på Indiens grænse og var derfor et belejligt udgangspunkt for de mange raids ind i Punjab og længere i jagten på skatte. Disse påbegyndtes af Sebüktigin og fortsatte under hans søn Mahmud.
Imod afslutningen af Sebüktigins liv fik han og Mahmud chancen for at hjælpe den samanidiske hersker, Nuh 2. ibn Mansur, imod de magtfulde tyrkiske generaler, som forsøgte at indlemme Khwarazm i deres kontrolområde.
Den taknemmelige emir belønnede både far og søn. Han udnævnte Sebüktigin til guvernør over Herat med tilnavnet Nasir al-Din wa’l-Dawla (Troens og Statens Forsvarer). Mahmud blev guvernør over Khorasan med tilnavnet Sayf al-Dawla (Statens Sværd). Sebüktigin døde i 387 (997), og efter en kort kamp om arvefølgen mellem Mahmud og hans meget svagere bror Isma’il, besteg Mahmud den ghaznavidiske trone det følgende år. Han udviklede sig med tiden til en af de største herskere i den islamiske verdens historie.
