De artuqidiske herskere over Mardin, 502-812 H/1108-1409 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt
Inden for en cirkel af perler:
Buste af en mand med diadem, som i sin højre hånd holder en snip af sin klædning. Pjuskede hårlokker bag diademet.
Til højre: I en overgangs-kufisk skrift står: husam al-din
Til venstre: yuluq arslan
”Troens Sværd, Yuluq Arslan”.
Bagside
Midterfelt
Inden for en sekstakket stjerne af perler:
ayyub / al-malik al-nasir / salah al-dunya / wa’l-din / yusuf / ibn
”Den Sejrrige Konge, Verdens og Troens Retlinethed, Yusuf ibn Ayyub”.
Mellem stjernes takker
Kl. 1: duriba, kl. 11: sana, kl. 9: thalath, kl. 7: thamanin, kl. 5: khams, kl. 3: mi’a
“præget i året tre og firs og femhundrede”.
Historisk note
Historisk note
Husam al-Din Yuluq Arslan betyder ”Troens Sværd, Skaldet (eller korthåret) Løve”. Husam efterfulgte i 580 H (1184 AD) sin far, Qutb al-Din, men i begyndelsen af sin regeringsperiode kunne han ikke udstede mønter som en uafhængig hersker, fordi kongedømmet Mardin allerede året efter kom under ayyubidisk herredømme.
Derfor ses Saladins navn som Yuluq Arslans overherre på bagsiden af hans første udmøntning: salah al-dunya wa’l-din ”Verdens og Troens Retlinethed” og al-malik al-nasir ”Den Sejrrige Konge”. Disse navne er anbragt i en sekstakket stjerne, som undertiden kaldes ”Salomons segl”. Fordelt rundt om stjernen står dateringen.
Yuluq Arslan satte fortsat Saladins navn på sine mønter indtil dennes død i 589 (1193), og hans fætter, den artuqidiske hersker over Hisn Kayfa, Qutb al-Din Sukman 2., gjorde det samme.
Figuren på forsiden af denne mønt med pjuskede hårlokker, som ligner flammer, menes at være en personificering af solen, et design som ofte ses på græske og romerske klassiske mønter.
I den periode, hvor kobberdirhemer med figurative motiver blev præget, ses ofte sol-motiver, især på mønterne fra Mardin. Det er blevet foreslået, at dette skyldtes Mardins placering højt over den syriske slette, som et citadel på den sydlige side af et bjerg. Med stort set ingen hindringer mod syd og den ubarmhjertigt brændende sol, særligt om sommeren, er det ikke mærkeligt, om Mardin valgte dette motiv.


