De artuqidiske herskere over Mardin, 502-812 H/1108-1409 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt
Inden for en cirkel af perler:
Buster af to mænd med diadem, den forreste med front lidt ned mod højre, den bageste med front fremad. Den større figur til venstre har lokket hår, den mindre figur til højre bærer en tætsiddende hat. Deres klæder er begge draperede efter byzantinsk model, fæstnet med et spænde på højre skulder.
Foroven i en enkel kufi fra kl. 3 til kl. 11: sab’ sab’in khams
og mellem figurerne: mi’a
”syv halvfjerds femhundrede”.
Bagside
Midterfelt inden for en cirkel af perler:
I en enkel kufi: al-nasir li’l-din / amir al-mu’minin / hadha’l-dirham / mal’un man artuqidisk tamgha (segl) / ya’ayyiruhu / kl. 12: qutb al-din ibn, kl. 9: najm al-din ibn, kl. 3: husam al-din
”al-Nasir li’l-Din, De Troendes Hersker, denne dirhem forbandet være den, (tamgha) som skamferer (eller ændrer) den, Qutb al-Din, søn af Najm al-Din, søn af Husam al-Din”.
Historisk note
Historisk note
Qutb al-Din Il-Ghazi 2., søn af Najm al-Din Alpi, herskede over det fredfyldte kongedømme Mardin i otte år.
På denne mønt omtaler han kun sig selv og sine forgængere med tilnavne og ikke længere end to generationer tilbage. Han nævner sig selv, Qutb al-Din, sin far, Najm al-Din (Alpi), og sin bedstefar, Husam al-Din (Timurtash).
På mønten nævnes også al-Nasir li-Din – kaliffen, der genskabte meget af den abbasidiske magt i sin lange regeringstid. Det mest usædvanlige på bagsiden af mønten er tilstedeværelsen af ”forbandelsesformularen”, med ordlyden: ”forbandet være den, som skamferer (eller ændrer) den”. Denne trussel blev gentaget på Il-Ghazis fætter, Nur al-Din Muhammads mønter udstedt i Hisn Kayfa det følgende år.
Denne mønts design er en byzantinsk prototype. Man ser det i kejser Heraklios’ og hans søn Heraklios Konstantins solidus, men uden de kejserlige kroner og kors, som kan ses på den mønt. I stedet har den store figur et lokket hår og orientalske træk, mens den mindre bærer en rund hat.
Det er sandsynligt, at den større figur repræsenterer solen og den mindre Merkur, og at de henviser til den særlige astrologiske hændelse, der skete i dhu al-hijja 576 H (april 1181 AD), da planeten Merkur passerede solen.
