Det abbasidiske kalifat, 1. periode, 132-218 H/750-833 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt
la ilah illa / allah wahdahu / la sharik lahu
“der er ingen gud uden Gud, Han alene, Han har ingen ligemænd”.
Omskrift
bism allah duriba hadha’l-dirham bi-madinat al-salam sana sab‘in wa mi’a
“i Guds navn denne dirhem blev præget i Madinat al-Salam i året halvfjerds og et hundrede”.
Bagside
Midterfelt
muhammad / rasul / allah / ‘ayn
“Muhammad er Guds sendebud” og bogstavet ‘ayn.
Indre omskrift
mimma amara bihi ‘abd allah harun amir al-mu’minin
“blandt de ting beordret af Guds Tjener Harun, De Troendes Hersker”.
Ydre omskrift
muhammad rasul allah arsalahu bi’l-huda wa din al-haqq li-yuzhirahu ‘ala al-din kullihi wa law kariha al-mushrikun
”Gud er den, der sendte sin udsending Muhammad med retledningen og den sande religion for at lade den sejre over al anden religion, selvom de, der sætter andre ved Guds side, hader det”.
(sura 9, Omvendelse (al-Tawba), vers 33)
Historisk note
Historisk note
Harun al-Rashid indledte sit styre med en fornyelse af de sølvmønter, der blev præget i hans hovedstad Baghdad. Bagsiden af denne dirhem bærer en ekstra indre omskrift med ordene “blandt de ting beordret af Guds Tjener Harun, De Troendes Hersker”.
Harun og hans rådgivere har sandsynligvis ment, at dette viste ham som en værdig muslimsk hersker. Under faderen al-Mahdis regeringstid havde der fra nogle sider været beskyldninger om, at hoffet var begyndt at udvise tegn på letfærdighed og overflod. Derudover må Haruns brors og forgængers pludselige død have givet anledning til spørgsmål.
Indskrifterne på denne mønt er også fundet på sjældne dinarer uden angivelse af møntsted, dateret 170 og 171 H, men på sølvmønterne fra Madinat al-Salam forblev de i et stadigt smallere bånd med tiltagende ulæselig skrift, indtil de efter år 178 H (794-795 AD) til sidst forsvandt.
I denne indskrift er ‘Abd Allah brugt som en titel til Harun. På samme måde understregede hans søn al-Ma’mun sin underdanighed over for Gud på nogle af sine egne mønter, først som en titel og siden gentaget som sit eget navn – ‘abd allah, ‘abd allah al-ma’mun, ”Guds tjener, Guds tjener al-Ma’mun”.
