Al-Khayzuran begyndte livet som en yeminitisk slavepige, men blev fri, da hun blev kaliffen al-Mahdis kone, mor til al-Hadi og al-Rashid og bedstemoder til al-Rashids søn, al-Amin. Hun var også tante på mødrenes side til al-Amins mor, Zubayda. Det var en tid, hvor magtfulde og intelligente kvinder, såsom Khayzuran og Zubayda, blev stærke kræfter ved det abbasidiske hof. Al-Khayzuran havde haft stor indflydelse allerede under al-Mahdis regeringstid og fortsatte med at have det i både al-Rashids og al-Amins.

Denne erindringsdirhem må være blevet præget for al-Khayzuran, men i hendes barnebarns navn. Al-Khayzuraniyya var sandsynligvis et paladskompleks nær Baghdad, bygget af og opkaldt efter al-Khayzuran. Det var i hvert fald stedet for en vigtig ceremoni 194 H (809-810 AD), hvor denne meget sjældne mønt – den eneste som vides at bære navnet på møntstedet al-Khayzuraniyya – blev uddelt til de tilstedeværende.

Det kan have været ved denne lejlighed, at al-Amin gjorde kløften, som allerede bestod mellem ham selv, som var Zubaydas søn, og al-Ma’mun, sønnen af en slavekvinde, endnu større.

Ordene fra khutba (imamens tale før Fredagsbønnen) blev tilpasset, så at al-Ma’muns navn – den officielle arving – blev fulgt af navnet på hans egen søn, al-Natiq bi’l-Haqq Musa. Dette beredte vejen for det endelige brud mellem de to halvbrødre, da al-Amin et år senere gjorde al-Natiq Musa til sin direkte arving og tilsidesatte Makkan-aftalen, som gik ud på, at arvefølgen skulle gå fra broder til broder, snarere end fra far til søn.